staaet i Anseelse hos Kongen og paa den Tid havt meget at sige i Norges Raad, noget som ogsaa bestyrkes derved, at han samme Aar 1476 den 31te August, tillige med Kansleren Hr. Ivar Vikingssøn samt Ridderne Jon Smør og Alf Knutssøn, var tilstede hos Kongen som hans norske Raad i Rotneby i Bleking, hvor de ovennævnte i Forening med hans tilstedeværende danske Raad medforseglede det Forpligtelsesbrev, som Kristian ved den Leilighed udstedte til de Svenske for om muligt igjen at blive indsat i Sveriges Kongedømme, hvilket dog ikke lykkedes[1].
Det sidste Biskopsskifte, som forefaldt i den norske Kirke under Kristians Styrelse, var da Alf Thorgardssøn af Stavanger[2] døde, rimeligvis i 1480. Hans Eftermand var hans Søstersøn, Magister Eilif Jonssøn, Kannik af Hamar[3].
Provstiet ved Mariekirke i Oslo forestodes næsten gjennem hele Kristians Regjeringstid af Ivar Vikingssøn, der ogsaa var Norges Kansler. Fra 1453 af findes han idelig nævnt som Provst og Kansler[4], hvilke begge Embeder han beklædte saalænge Kristian levede. Et Par Gange omtales under denne Tid Chorsbrødre ved Mariekirke som Vicekanslere, saaledes Peter Magnussøn i 1461[5] og Gudbrand Rolfssøn i 1471, 1474 og 1477[6]. Med Kanslerembedet har det saaledes under Kristians Styrelse været holdet paa gammel Vis. Men hvormegen Indflydelse Kansleren har havt udenfor Udfærdigelsen af de saakaldte Landsvistbreve i Kongens Navn, vides ikke. At forøvrigt Norges høiere Geistlighed og især Biskopperne i Kristians Styrelsestid øvede stor Indflydelse i Rigets Raad og paa Norges Regjeringssager, vil den forudgaaende Fremstilling have godtgjort.
Kong Kristians svenske Stridigheder først med den gjenindkaldte Konge Karl Knutssøn og siden med Rigsforstanderen Steen Sture vedkomme ikke nærværende Emne og havde heller ikke, som det lader, nogen umiddelbar Indflydelse paa de norske Forhold. Kristian døde den 22de Mai 1481. Han var kløgtig Statsmand efter sin Tids Maalestok, men uden Aandsdybde og uden Redelighed; han var virksom uden derfor at kunne kaldes nogen god Landsstyrer; han besad personligt Mod uden at være stor Hærfører; han var endelig en over-
- ↑ Hadorf II. 296–300.
- ↑ Fra 1463, s. o. f. II. 564.
- ↑ Sml. IV. 608. Han er ganske vist den Elavus Johannis, som 1458 den 25de Mai findes at være immatrikuleret ved Universitetet i Rostok, og har da der faaet sin Magistergrad. Norske Saml. I. 77.
- ↑ N. Dipl. II. 600 (Br. af 12te Mai 1453), III. 597 (Br. af 29de Mai s. A.); jfr. Lange Klh. 2den Udg. 399. En Ivarus Vikingi findes i 1445 den 20de Juni at være immatrikuleret ved Universitetet i Rostok. Norske Saml. I. 76.
- ↑ N. Dipl. III. 622.
- ↑ N. Dipl. I. 647, II. 664, III. 667.
