Hans paa visse fremsatte Betingelser, men dog tillige paastode, at det endelige og formelige Valg maatte udsættes, indtil ogsaa det norske Raad kunde afgive Mode og fremkomme med sine Ankepunkter. Et nyt Mode skulde ved svenske Sendebud senere aftales i Kjøbenhavn, til hvilket da ogsaa de Norske kunde indfinde sig[1].
Imidlertid ankom til det norske Raad som Sendebud fra det danske Jakob Fris, Biskop af Børglum, og Hr. Anders Nilssøn i det Erinde at underhandle om Hans’s Hyldning og Antagelse til Norges Konge. Men da de ingen Fuldmagt havde til at afhjælpe de af Nordmændene fremsatte Klagepunkter, og Raadet desuden ikke vidste, hvad der i Kalmar kunde være vedtaget, saa fik Sendebudene intet afgjørende Svar paa sit Erinde ligesaalidt som paa den Indbydelse, de medbragte til det norske Raad at mødes med det danske paa en Herredag i Kjøbenhavn, der skulde holdes den 24de August. Om denne Underhandling tilskrev Biskopperne Hans af Bergen og Eilif af Stavanger det svenske Raad under 16de August[2].
Men medens de danske Sendebud saaledes afferdigedes, havde Krigsforetagendet mod Baahus sin Fortgang. Her kunde dog ikke Erkebiskop Gaute, der hidtil havde vist sig som den norske Rigsstyrelses Formand, passende optræde som den Øverstbydende; baade hans geistlige Stilling og Norges Sedvaner vare herimod. En verdslig Høvding udkrævedes til Hærens Fører. Denne Omstændighed gav udentvivl Anledning til, at en Rigsforstander (regni Norvegiæ gubernator) udnævntes, rimeligvis af Raadet, og efter gammel Skik paa Erkebiskoppens Forslag. Denne Rigsforstander var den oftere nævnte Ridder Jon Svalessøn Smør. Han var en ætstor og anseet Mand, var allerede i 1458 som Ridder og Medlem af Rigets Raad paa Mødet i Skara, og havde senest, som vi have seet, været Høvedsmand paa Bergens Kongsgaard og Fehirder eller Skatmester, en Stilling, som han synes at have indtaget siden Tiden omkring 1467[3]. Han drog nu mod Baahus, ledsaget af Erkebiskoppen, Biskopperne Hans af Bergen og Eilif af Stavanger samt flere verdslige Raadsmedlemmer. Almuen i Baahus Len, som havde været haardt plaget af Høvedsmanden Jørgen Larenssøn, kom strax „Mand af Huse“ til Raadet i Malstrand, og man begyndte med dens Bistand Baahus Slots Beleiring. Men Jørgen negtede fremdeles at opgive
- ↑ Hadorf II. 308.
- ↑ Hadorf II. 309–810.
- ↑ N. Dipl. III. 614, II. 647; jfr. Sml. IV. 593. Hvad der anføres efter Oedmans Baahus Lens Beskrivelse (84), at Jon var Høvedsmand paa Baahus mellem 1451 og 1454, er maaskee mindre sikkert, naar man lægger Mærke til, ak sammesteds nævnes som hans Formand: Jørgen Laurssøn, der neppe er nogen anden end den nys ovenfor nævnte Jørgen eller Yrjan Larenssøn.
