men endogsaa forøgede; og angaaende de Klagepunkter, som det svenske Raad havde overgivet paa egne og det norskes Vegne, da skulde der ingen Vanskelighed møde med deres Afhjælpelse. Det norske Raad lod sig efter længere Underhandling overtale og erklærede den 22de September i Lødøse at ville møde i Halmstad til 13de Januar næstkommende[1]. Underhandlingernes Udfald blev strax berettet til Kjøbenhavn, og den 14de Oktober udstedte Hans fra denne Stad sit Leidebrev for Steen Sture og de andre Herrer af Sveriges Raad, som efter Løfte skulde indfinde sig i fastsat Tid til Modet i Halmstad[2].
Mødet blev holdt efter Aftale i Begyndelsen af 1483. Hans var selv tilstede og af Danmarks Raad: Erkebiskop Jens af Lund, Biskopperne Olaf af Roskilde og Karl af Odense samt tretten verdslige Raadsmedlemmer, som Fuldmægtige paa Danmarks Riges og dets Indbyggeres Vegne. Af Norges Raad indfandt sig: Erkebiskop Gaute, Biskopperne Hans af Bergen og Karl af Hamar, Jon Smør, som nu ikke meer bærer Rigsforstanders Navn men kun kaldes Ridder, samt foruden ham fem verdslige Raadgivere, nemlig tre Riddere og to Væbnere[3], Alle som „Fuldmægtige paa Norges Riges og dets Indbyggeres Vegne“. Disse danske og norske Fuldmægtige vare tilstede ved fastsat Tid, den 13de Januar; men endnu ikke vare det svenske Raads Fuldmægtige komne. Først den 29de Januar indfandt sig paa det svenske Raads Vegne fire Sendebud, to Riddere og to Væbnere, hvilke dog ingen Fuldmagt havde til for Tiden at indgaa paa noget Kongevalg, men blot paa Sveriges Vegne skulde forlange Modet udsat til Sommeren og forresten stadfæste Freden og Forbundet mellem de tre Riger. De Svenskes Forlangende om Mødets og med det samme Kongevalgets Udsættelse blev ikke indrømmet; derimod besluttede de norske og danske Fuldmægtige strax, for de tvende Rigers Vedkommende, at foretage Valget, med Forbehold for de Svenske senere at kunne tiltræde dette.
Den 1ste Februar 1483 valgtes nu Hans til „en fuldmægtig Herre og Konge over Danmarks og Norges Rige“, og istedetfor at han hidindtil havde skrevet sig: „Hans med Guds Naade udvalgt Konge til Danmarks og Sveriges Rige, ret Arving til Norge, Hertug i Slesvig, Holstein o. s. v“, antog han nu strax Titelen: „Hans med Guds Naade Danmarks, Norges Venders og Goters Konge, udvalgt Konge til Sveriges Rige, Hertug o. s. v“. Trods Hyldingen i Kallundborg i 1482, ansaa han følgelig ikke sit Valg til Danmarks Konge for fuldbyrdet før nu.
