Rigets Skat og Brevskaber skulle i Norge blive paa Kongsgaarden
i Bergen; to Geistlige og to Verdslige tillige med Kammermesteren
(Skatmesteren, Fehirden) skulle dertil have Nøglerne og gjøre Kongen
Regnskab en Gang om Aaret.
Rigets Klenodier, Breve, Indkomster og Overskud af disse skulle ikke føres ud af hvert Rige uden med Raadets Raad.
Kongen skal, naar han ogsaa er antagen i Sverige, være eet Aar i hvert af de tre Riger, med mindre et Riges Tarv fordrer et længere Ophold der, hvilket Rigets Raad skal afgjøre.
Naar Kongen drager af et Rige i det andet, skal han skikke fire af Rigets Raad til i hans Fraværelse at sørge for Opretholdelsen af Lov og Ret.
Kongen skal troligen tilhjælpe, at passende Bod kan udvirkes for de Tydskes ugudelige Gjerning i Bergen paa Biskop Thorleif, Hr. Olaf Nilssøn med Flere.
Kongen og Raadet i hvert Rige skal aarligen sende tre af Raadet, en Biskop og to af Ridderskabet, til Møde paa Rigernes Grændse, saaledes at disse ni komme sammen vexelvis eet Aar i Kongsbakke, det andet i Lødøse og det tredie i Konghella, St. Olafs Dag, for at handle om hvad Aarsager til Uvillie mellem Rigerne der maatte være opkomne.
I Norge skal hvert andet Aar Raadet samles til Overveielse af Rigets Erinder, hvad enten Kongen er inden eller uden Landet; dette Raadsmøde skal vexelvis holdes i Oslo og i Bergen, og skal Erkebiskoppen af Nidaros have Magt til at sammenkalde det.
Kongen skal ingen Forandring gjøre med Lenene i Norge, før han der er kronet.
Han skal ei heller kræve nogen Rente eller Afgift, som falden er i Norge fra Kong Kristians Død og indtil han selv der bliver kronet.
Naar Sveriges Riges Indbyggere have fuldbyrdet at tage Kong Hans ogsaa til sin Konge, skal denne Haandfæstning ogsaa gjælde for dem[1].
Denne Haandfæstning af 1ste Februar 1483 kaldes almindelig: den halmstadske Reces. Senere paa Aaret, i August Maaned, kom i Kalmar et Møde istand mellem svenske Fuldmægtige og Medlemmer af det danske Raad, hvilke ved denne Leilighed ogsaa handlede som Fuldmægtige paa Norges Vegne, og paa dette Møde vedtoges den saakaldte kalmarske Reces af 7de September 1483, hvilken i Hovedsagen var ligelydende med den halmstadske, og hvis Hensigt var at bane Kong Hans Veien ogsaa til Sveriges Krone[2]. Som
