Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/595

Denne siden er ikke korrekturlest
581
Kong Hans’s Kroning i Norge. Embedsskifter her.


tember, at det „for Almuens Skyld“ ikke kunde opgive Beleiringen af Baahus, end yderligere bestyrker.

Da nu Vanskelighederne med Kong Hans’s Valg for Danmarks og Norges Vedkommende vare fuldkommen beseirede, lod han sig paa en Herredag til Kjøbenhavn krone til Danmarks Konge den 18de Mai. Ottende Dag derefter for han til Søs til Oslo, hvor han den 3die Juli udgav Rettebøder for Norge[1], og derfra over Land til Nidaros, hvor han den 20de Juli 1483 blev kronet til Norges Konge af Erkebiskop Gaute[2]. Den 23de Juli var han endnu i Nidaros[3]. Paa Tilbageveien var han den 1ste August i Gudbrandsdalen[4], og i Midten af samme Maaned synes han allerede igjen at have været i Danmark.

To af de verdslige Raadsmedlemmer, der ere omtalte som Deeltagere i den nys skildrede Bevægelse i Norge, Jon Svalessøn Smør, der en kort Tid havde været Rigsforstander, og Ridderen Einar Olafssøn Fluga, der ogsaa Urolighederne i 1449 havde været en fremtrædende Personlighed, døde samme Aar som Halmstad-Foreningen kom i Stand. De druknede begge tilsammen i 1483 ved Jarlsø eller Jærsø ved Tunsberg[5].


105.
Norge under Kong Hans’s Styrelse indtil 1503. Stemningen i Norge. Partier der. Knut Olafssøn og Henrik Krummedike. Knut Alfssøns Drab.

Ingen Forandringer af Betydenhed synes at være foregaaede i Norge ved Kong Hans’s Tiltrædelse. Et af de vigtigste Embedsskifter, som udentvivl fandt Sted i Forbindelse med Kongeskiftet, var Hr. Ivar Vikingssøns Afgang baade som Kansler og som Provst ved Mariekirke i Oslo. Man seer, at denne hans Afgang ikke foregik strax ved Kong Kristians Død; thi endnu i 1482, under Mellemriget, nævnes han som Indehaver af begge Embeder og Medlem af Raadet[6]. Men for den 10de October 1485 havde han faaet sin Eftermand som Provst og tillige ganske vist som Kansler. Denne Eftermand var Hr. Jon Paalssøn, som den 1ste Mai 1482 endnu blot var Kannik ved Mariekirke i Oslo, men den 10de October 1485 nævnes som Provst i Oslo[7]. Høist rimeligt bliver det altsaa, at Skiftet er foregaaet i 1483 under Kong Hans’s Ophold i Norge i

  1. Paus II. 273–275.
  2. Hvitf. II. 1483.
  3. N. Dipl. I. 672.
  4. N. Dipl. III. 689.
  5. Sml. III. 605, Not. 2, IV. 114.
  6. Br. af 1ste Febr. 1482 Hadorf II. 302, jfr. o. f. II. 572; Br. af 11te Marts s. A. N. Dipl. I. 670.
  7. N. Dipl. II. 680, 687. Han havde studeret i Rostok, hvor han blev immatrikuleret den 7de October 1466. Nor. Sml. I. 78.