25de September 1487, men døde sammesteds for 28de December i dette Aar[1]. Allerede den 16de Januar 1488 var Herman Thorgilssøn valgt til hans Eftermand. Denne havde studeret i Rostok, hvor han blev immatrikuleret den 23de Mai 1473, og var siden Kannik i Oslo og Hamar. Den 30te Juni 1488 var han i Florens i Italien, saa han synes at have personlig søgt sin Confirmation i Rom[2]. Den 25de Juli 1489 have vi seet ham som indviet Biskop paa Raadsmødet i Kjøbenhavn.
Rimeligvis i Begyndelsen af 1489 døde Biskop Nikolaus Kalib af Oslo[3], om hvem man næsten intet ved. Hans Eftermand var Herlog Vigleikssøn Kornyng, forud Kannik ved St. Halvards Kirke i Oslo. Den 25de Juli 1489 var han, som vi have seet, Electus og Confirmatus, da han var nærværende i Kjøbenhavn ved Hertug Kristians Hylding. Naar han som indviet har tiltraadt sin Stol, vides ikke[4].
Oinkring 1490 døde Biskop Magnus Eyolfssøn af Skaalholt[5] og havde til Efterfølger Stefan Jonssøn, ogsaa en Islænding, der havde studeret i mange Aar i Udlandet, baade i Frankrige og paa andre Steder, og var vel anseet før sin Lærdom og sine Kundskaber[6]. Han kom til Island og tiltraadte sin Stol i 1491[7].
Biskop Olaf Røgnvaldssøn af Hole[8] døde den 15de Juli 1495 under et Ophold i Udlandet. Han havde i sin lange Styrelsestid vist sig som en virksom og myndig Kirkens Forstander, der ingen Indgreb taalte i sit kirkelige Omraade fra de verdslige Embedsmænds Side. Hans haarde, stive og begjærlige Sindelag indledede ham i idelige Processer, hvor han fra først af oftere var den angribende end den angrebne, og hans Ihærdighed lod ham som tiest til Slutning gaa af med Seieren. Ved saadanne Leiligheder sparede han da ikke sine Modstandere men udpressede af dem store Bøder i Jordegods og Penge, til sin Stols og sin egen Berigelse[9]. I de sidste Aar af hans Levetid, 1494 og 1495, rasede en frygtelig Mandedød paa Island[10]. Olaf havde en Brodersøn ved Navn Gotskalk Nikolaussøn, hvilken rimeligvis var norsk af Fødsel, men Prest i Hole Biskopsdømme. Han blev af Hole Biskopsdømmes Geistlighed i Vaaren 1497 valgt til sin Farbroders Eftermand. Valget blev paa samme Aars Althing stadfæstet, og Gotskalk drog til Norge, hvor han
- ↑ Sml. IV. 543; N. Dipl II. 692.
- ↑ N. Dipl II. 693; Saml. IV. 543; Norske Sml. I. 79; Langes hdskr. Opt.
- ↑ Fra 1483, s. o. f. II. 582.
- ↑ Sml. IV. 541–542.
- ↑ Fra 1476, s. o. f. II. 567, jfr. Espol. Aarb. þ. 2. c. 82.
- ↑ Finn. Joh. II. 490–491; Espol. Aarb. þ. 2. c. 74.
- ↑ Espol. Aarb. þ. 2. c. 87.
- ↑ Fra 1460, s. o. f. II. 563.
- ↑ Finn Joh. II. 590–610. Espol. Aarb. þ. 2. paa mange Steder.
- ↑ Espol. Aarb. þ. 2. c. 92, 94.
