tilbage[1]. Han maa imidlertid have anseet Bevægelsen for farlig og for let at kunne udstrække sig videre; thi kort efter, den 16de December, tilskrev han Henrik Krummedike paa Baahus, og bad denne møde sig i Borgesyssel, paa det at de kunde forlige sig om tidligere Mellemværende og derpaa samle saameget Stridsfolk som muligt for at tvinge Urolighederne, hvilke han omtaler som udstrakte over hele Landet søndenfjælds[2].
Man finder ikke, at Hr. Henrik har fulgt denne Opfordring; man seer derimod, at Bevægelsen kort efter har været i Tilvext og antaget Præget af et stort Opløb. Almuen af Nes og Odalen sendte Budkjævle ud over hele Akershus Len samt flere Len. Budkjævlet var, heder det, brændt i den ene Ende og med Hank i den anden[3], og stevnede Henderne til Akers Thing. Hid strømmede ogsaa den 6te Februar 1498 Almuen i Mængde, men aabenbare uden at kjende Hovedmændene for eller den egentlige Hensigt med Sammenløbet. Biskop Herlog af Oslo og Erkepresten der, karve Thoresen, samt Borgermester og Raadmænd af Byen kom tilstede paa Thinget, og der optraadte ogsaa Knut Alfssøn paa Kongens Vegne, idet han spurgte Almuen ad, hvo der havde samlet den, og om hvad Hensigten var med dette Sammenløb. Men Almuen tilstod oprigtigen, at den ikke vidste hvad Thingbudet gjaldt, og den havde intet andet Forlangende at fremføre end kun i Almindelighed, at Hr. Knut skulde holde den ved Norges Lov. Da han nu lovede dette og forresten tiltalte Almuen med gode Ord, saa viste ogsaa denne sig lydig og føielig, og erkjendte, at den havde ladet sig vildlede. Biskoppen erklærede med de tilstedeværende gode Mænds Samtykke for hele Almuen, at hvo som for Fremtiden opskar et saadant Budkjævle, skulde være Landsforræder ligesom og Enhver som løb derefter, undtagen det udgik paa Kongens Bud eller ved hans Lensmænd, naar det syntes dem magtpaaliggende. Almuen lovede derpaa at vise sig hørige og lydige i alt Lovligt mod Hr. Knut og de øvrige Lensmænd, som Kongen beskikkede[4]; og hermed opløstes, saavidt man kan skjønne, dette store Sammenløb uden videre Uorden.
At dog Almuens Stemning mod Hr. Knut og hans Fogeder ikke hermed strax er bleven ganske forsonet, det viser den formelige Klage, som Bønderne og Almuen i Eidsvolds Sogn kort efter, ved en Skrivelse af 25de Mai 1498, tilstillede Kong Hans, og som var rettet mod Hr. Knuts forhenværende Foged paa Romerike, Lasse Skjol, der beskyldtes for flere særligen opnævnte uretfærdige og retskrænkende
