Vel kom Akershus efter Knut Alfssøns Drab i det danske Partis
Hænder, og Henrik Krummedike fik Ros af Kong Hans for sin
Færd[1]. Men Gjæringen i det sydlige Norge var dermed ikke stillet;
tvertimod Opstanden tiltog endogsaa for det Første paa en foruroligende
Maade, især efter Tilskyndelse af den Dræbtes Enke Fru
Mereta[2], der siden egtede Hr. Svante Nilssøn Sture i Sverige.
Først i det følgende Aar 1503 lykkedes det Kongens Søn, den unge
Hertug Kristian at dæmpe den for Øjeblikket[3]. Naar undtages Biskop
Herman af Hamar, der, som allerede fortalt, stod paa Kongens
Side, og Biskop Herlog af Oslo, der dog kun synes at være optraadt
som Megler, vides ingen af Norges Biskopper at have været indviklet
i disse Uroligheder. Kansleren Jon Paalssøn synes under det
Hele at have nydt Kong Hans’s fuldkomne Tiltro[4].
Gjæringen i det sydlige Norge var dog kun ufuldkommen stillet. Den brød snart ud i en fornyet Opstand, og denne Gang komme tvende høitstaaende norske Geistliges Navne i nær Berørelse med den.
I 1503 eller 1504 døde den nysnævnte Biskop Herman Thorgilssøn af Hamar, og i 1504 valgtes til hans Eftermand Karl Jønssøn[5]. Dennes Tilnavn Jemta antyder, at han var fra Jamteland; han havde i 1486 studeret i Rostok og var mellem 1493 og 1497 Kannik i Hamar og Sogneprest til Thotn[6]. Endnu i Juli 1505, da han tilligemed Erkebiskop Gaute og Kansleren Jon Paalssøn var med Kongen i Kalmar ved den mod Svante Sture anlagte Rettergang, var han blot Electus[7]. Dog er han udentvivl inden Aarets Udgang bleven stadfæstet og indviet. Der spores ikke, at der
- ↑ Danske Mag. 3 R. II. 50.
- ↑ Sst. 51.
- ↑ Jahn 404.
- ↑ Danske Mag. 3 N. II. 41, 42.
- ↑ N. Dipl. II. 752.
- ↑ Norske Saml. I. 80.
- ↑ Hvitf. u. 1505.
Hr. Knut var kommen af Dage ved sin egen Uforsigtighed, og at først, da denne Paastand ikke kunde opretholdes, har man skredet til Udfærdigelsen af hint Dokument, hvorved Hr. Knuts Drab skulde gives Udseende af at være aldeles lovligt. At dette ikke forholdt sig rigtigt, har man følt ligesaavel fra de Danskes, som fra Nordmændenes Side. Senere hen siger Hvitfeldt: „for denne Hendelses Skyld med Hr. Knut Alfssøn, var stor Eftertale en Tid lang. Hans Lig blev staaende over Jorden i tolv Aar paa Akershus. Hans Jordegods blev annammet (inddraget) dog siden løsgivet for nogen Underhandlings Skyld, som skede af de svenske Sendebud 1504“.
