Anders Mus af Oslo, Kansleren Jon Paalssøn, en Kannik af Oslo og en af Hamar, Embedsmændene paa Tunsberghus og Akershus, Kristian Bagge og Jørgen Westenn, tre Væbnere, tre Lagmænd og to svorne Lagrettesmænd, fremsatte Kristian Klager og spurgte de Forsamlede om, hvad Straf den burde lide, som handlede imod hans Breve og Bud, da dog Kongen havde indsendt ham „som fuldmægtig Herre over Norges Rige, ligesom han selv var tilstede“, – og ligeledes om, hvad Dom og Pille dem tilkom, „som raadede Laud og Thegn fra Kongen?“ Herpaa svaredes, at de første efter Norges Lov vare fredløse og havde forbrudt sit rørlige Gods; de sidste havde forbrudt Liv og Gods, Land og Løsøre og maatte, om de rømte, aldrig komme i Norges Rige igjen uden ifølge Kongens Naade. Denne Erklæring blev skriftlig udstedt og beseglet af ovennævnte Udstedere. En Notarialgjenpart blev ogsaa tagen af den ved Erik Walkendorff, Provst af Roskilde[1]. Med denne Erklæring i Ryggen har nu udentvivl Kristian troet ikke længer at burde bruge Skaansel, og rimeligvis har nu hans Strenghed paaskyndet Opstandens Udbrud.
Ved Nytaars Tid 1508 vare Oplændingerne i fuld Reisning, og i deres Spidse stod en vis Herlog Høfudfat (ogsaa kaldet Hudfat eller Hyddefat), til hvem man forresten intet kjender, og som ganske vist heller ikke har været nogen ætstor eller ved sin Stilling udmærket Mand. Det havde saaledes ikke lykkets Kristian at hindre Opstandens Udbrud; men han gik den strax med Raskhed imøde, og var maaskee allerede paa Oplandene, da den udbrød. I Begyndelsen havde Bønderne Overhaand. De dræbte to kongelige Fogder, og indesluttede Kristian paa Hamar Gaard. Det lykkedes ham imidlertid snart at undkomme derfra. Han samlede i Hast meer Krigsfolk, trængte de Opsætsige ind i Skovene, og da de her befæstede sig med Braater, omgik han disse, kom Bønderne i Ryggen, slog dem aldeles og fangede Herlog med flere af Opstandens Anførere. Han lod alle disse fore til Oslo, hvor de først underkastedes pinligt Forhør; derpaa bleve de halshuggede uden for Akershus, og deres Hoveder satte paa Stager[2].
Saaledes blev denne Opstand ved Hertug Kristians Raskhed meget hastig, i Løbet af Januar og Februar[3], undertrykt, førend Svante
- ↑ Jahn 584.
- ↑ Jahn 451–452, 585. Det er her tilstrækkelig godtgjort, baade at Herlog Høfudfats Opstand og Død fandt Sted i 1508, og at det var ved Akershus han og hans Medskyldige bleve henrettede. Hvitfeldt, baade i Kong Hans’s og i Kristian IIs Historie, sætter Begivenheden i umiddelbar Forbindelse med Knut Alfssøns Drab og henfører den paa begge Steder under 1502, hvilket aabenbare er feilagtigt. Han ligesom ogsaa Svaningius fortæller derhos, at Baahus var Stedet, hvor Herlog blev forhørt og henrettet.
- ↑ Den skal have begyndt ved Nytaars Tid 1508, og synes at være undertrykt inden Fastelaven, der i nævnte Aar er 5te Marts. Jahn 451 jfrt. m. 585.
