Herre“, men bød for sin Afreise, at man skulde paa Gaarden brygge og bage, og gjøre Alt rede til Fastelavn, da han om otte Dage igjen skulde være hjemme, og da, som det lader, ventede, at Hertugen skulde følge med ham som hans Gjæst. Men de otte Dage gik, og Biskoppen kom ei tilbage og intet Bud fra ham. Biskoppen var nemlig imidlertid tagen i streng Forvaring, og al Forbindelse mellem ham og hans Mænd i Hamar hindret. Men da de otte Dage vare forbi, kom Kristian en Morgen tidlig med 500 Mand for Hamar Gaard, just da Biskoppens Foged var fraværende i et Erinde. Da han nærmede sig, satte han i fuldt Løb mod Porten og raabte, at man skulde hastigen lukke op for ham og Biskoppen: de Svenske vare dem i Hælene og vilde fange dem. Gaardens Mænd vidste sig ingen Fare; de ventede Biskoppen og troede han var med i Hertugens Følge; de aabnede Porten. Men ikke før var Kristian inde, for han bemægtigede sig Gaarden, tog Biskoppens Mænd til Fange og plyndrede og skatlagde derpaa det omliggende Land paa det grummeste[1]. En Biskops Fængsling paa Landstyrerens Bud, var noget, som ganske naturlig maatte vække en overordentlig Opsigt i Norge. Var det end skeet paa Beskyldning for Høiforræderi, saa var dog Beskyldningen endnu ikke bevist for nogen lovlig Domstol. Efter den kanoniske Ret og de ældre norske Provinsialstatuter var Fængslingen en Banssag af selve Gjerningen; Kristian var følgelig efter dens Udførelse at ansee som falden i Interdikt. Rygtet om hvad der var skeet har udentvivl snart naaet Erkebiskop Gaute i Nidaros; og dennes Skyldighed var det at tage sig af den Fangne. Vi vide ikke om Gaute i denne Sag først har henvendt sig til Hertug Kristian selv; usandsynligt er det ikke. Men hvad der er vist er, at Erkebiskoppen allerede den 31te Mai samme Aar 1508 tilskrev Kong Hans fra Nidaros om Biskop Karl. Den „naadige unge Herre“, heder det i Brevet, holder Biskop Karl af Hamar i Fængsel og har frataget ham hans Gaard og Tjenere. Han giver Biskoppen den Sag, at han har voldet den Op-
- ↑ Beretning af en Ubenævnt til Svante Sture hos Jahn 585. Maaden hvorpaa Biskop Karl blev tagen til Fange, ved hverken Svaningius eller Hvitfeldt at fortælle med de nærmere Omstændigheder; men den her anførte Beretning bærer Troværdighedens Præg og synes at være hentet fra Biskoppens Maag (Svoger), Per Kæmpe i Medelpad (altsaa en svensk Mand), der havde været paa Hamar Gaard, dengang da Biskoppen, paa Hertugens Indbydelse, forlod Gaarden. Denne Per Kæmpe var netop Aftenen før Kristians Komme dragen bort i et Erinde og undgik saaledes at falde i Hertugens Hænder, der strax spurgte efter ham; men Biskoppens Søster (Per Kæmpes Hustru) var paa Gaarden og blev fangen, men slap siden bort. Hun har altsaa været Øienvidne til Begivenheden og har kunnet fortælle sin Mand Omstændighederne ved den. Forøvrigt maa Karls Forbindelse med svenske Mænd have bestyrket Mistanken mod ham.
