Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/625

Denne siden er ikke korrekturlest
611
Erkebiskop Gaute dør. Erik Walkendorf hans Eftermand.


Paa denne Tid stod Provsten af Roskilde, Erik Walkendorf, Hertug Kristians Kansler, i dennes høieste Yndest; og paa ham kastede baade Kong Hans og Pave Julius II sine Øine for at besætte Nidaros’s ledige Erkestol. Af Erik Walkendorfs senere Erklæring seer man dog, at det egentlig har været Kristian, der banede Veien for sin Yndling, at han selv har skrevet for ham til Rom samt understøttet ham med Penge, for at han der kunde erholde sin Stadfæstelse, – og han gjorde, efter Walkendorfs Paastand, alt dette uden mindste Opfordring fra sidstnævntes Side[1]. Kongen – heder det – anbefalede Erik hos Paven og Kardinalerne, idet han lod dem vide, at han trængte til en tro og paalidelig Mand paa Nidaros’s Erkestol, da Norge i næsten tolv Aar havde været opsætsigt, og Erkebiskoppen i Nidaros var den første Mand i Norges Riges Raad, hvem alle de andre Biskopper fulgte. Han behøvede ogsaa paa Ruslands Grændser en forstandig Mand. Erik Walkendorf kunde tjene baade Gud og Kongen, var baade lærd og dygtig[2]. Pave Julius II, der allerede forud havde forbeholdt sig at besætte Nidaros’s Erkestol ved Provision, naar den ved Gautes Død blev ledig, valgte Erik Walkendorf og udferdigede den 16de August 1510 de nødvendige Buller i den Anledning, idet han erklærede ethvert Valg eller enhver Postulation, som Kapitelet muligen kunde have foretaget, for ugyldig[3]. Erik Walkendorf har ganske vist selv overbragt Kongens Anbefalingsskrivelser til Rom; og da er det rimeligt, at hans Indvielse er foregaaet paa samme Dag som Pavens Buller udstedtes. Fra den Dag synes i det mindste hans Erkebiskopsdømmes Aar at være regnede[4]. Johan-

    af Erkebiskop Erik Walkendorf af 1514, 24de Mai, hvori denne gjør Rede for Peterspengen af sit Biskopsdømme, Pontop. II. 744.

  1. Walkendorfs Klagebrev af 13de Febr. 1522, N. Dipl. I. 767.
  2. Svaningius IV. 12; Hvitf. Kg. Hans’s Krøn. u. 1512. Hvitfeldt synes at have havt for sig et af Kongens Anbefalingsbreve, nemlig det til Kardinalen titulo Stæ Mariæ.
  3. Valgbrevet og Anbefalingsbrevet til Kapitelet for den Valgte, begge af samme Dag, findes i Orig. i den Arn. Magn. Sml. Fasc. 18, No. 2, 3; jfr. ogsaa Behrmann Chr. II. Fort. LXIX.
  4. Angaaende Tiden for Erik Walkendorfs Udvælgelse til Erkebiskop findes de forskjelligste Angivelser, idet en Vaklen finder Sted mellem Aarene 1512 og 1516. Førstnævnte Aar er dog den senest mulige Tid, efterdi nemlig Pave Julius II og Kong Hans, der dog efter Alles Udsagn skulle have fremdrevet Valget, begge døde i Begyndelsen af 1513, nemlig den 21de Februar. Men Valget er foregaaet endnu tidligere, nemlig i 1510. Udnævnelsesbullen maa nemlig her være det afgjørende Dokument; og at Indvielsen er foregaaet inden Slutningen af August Maaned i det nævnte Aar, stemmer ganske med Angivelsen i den Erkebiskopsrekke, der findes i Scr r. D. VI. hvor det nemlig (pag. 617) siges om Erik Walkendorf, at han beklædte Erkesædet i 12 Aar og 3 Maaneder og døde den 28de November 1522. Naar Nogle opstille Johannes Krabbe