nes Krabbe kan følgelig kun have nydt sin Verdighed som Electus en ganske kort Tid, endogsaa om hans Valg er foregaaet meget snart efter Erkebiskop Gautes Død.
Ikke længe efter dette Erkebiskopsskifte, døde den ulykkelige Biskop Karl af Hamar. Beenbrudet og det haarde Fængsel havde i Forening nedbrudt hans Helbred. Hertug Kristian troede ham vel nu, i hans Elendighed, mindre farlig end forhen; desuden kunde han gjerne overlade hans Bevogtning til en saa tro og hengiven Mand som han vidste den nye Erkebiskop var. Karl blev virkelig, som det synes i 1512, udtagen af sit Fængsel for at sendes til Erkebiskop Erik. Men for han tiltraadte Reisen, medens han endnu opholdt sig i Oslo hos Biskoppen der Anders Mus, døde han[1]. Rimeligvis er hans Død indtruffen mod Aarets Slutning. Den 17de December 1512 var Dødsfaldet bekjendt for den pavelige Nuntius Idzardus Gravius i Laholm i Halland[2]; og den 28de Januar 1513 var hans Eftermand valgt[3].
Hvor megen Skyld end Kristian havde vidst at faa veltet paa Biskop Karl, og hvor meget det end havde lykkets ham at faa sin egen Adfærd stillet i et formildende Lys, saa var dog Forgribelsen paa en Biskop en ubestridelig Bansgjerning, hvorfor Hertugen trængte til Afløsning. Denne blev ham ogsaa given, ifølge det apostoliske Sædes Fuldmagt, af den nys ovenfor nævnte pavelige Nuntius ved et Brev udstedt i Laholm den 17de December 1512, i hvilket Biskop Karls oprørske Adfærd og Deeltagelse i en Stempling mod Kristians Liv fremhæves som Undskyldning for, at denne havde holdt den nu afdøde Biskop fangen. Hermed maa dog ikke den romerske Kurie have fundet sig ganske tilfredsstillet. Thi efterat Pave Julius II den 21de Februar 1513 var død, og Leo X den 11te Marts samme Aar var valgt til hans Eftermand, udstedte denne sidste næstfølgende 12te Mai fra Rom en Bulle, hvorved han bemyndigede Erkebiskop Erik af Nidaros og Biskop Lage Urne af Roskilde, eller En af dem, til høitidelig paa Pavens Vegne at afløse Kristian fra enhver kirkelig Straf, i hvilken han maatte være falden ved sin Fremfærd mod Biskop Karl, hvis Brøde forresten indrømmes; dog skulde Kristian, for han modtog Afløsningen, frigjøre sig ved Ed for at have været Aarsag til Biskop Karls Død. Kristian var, da denne Bulle kom til sin Bestemmelse, allerede valgt og hyldet til Danmarks og Norges Konge efter sin afdøde Fader. Men ikke destomindre fandt han det nødvendigt at underkaste sig Bullens Bud og modtog, efterat have aflagt de fastsatte
