Eder og Løfter med Kneefald, fuldkommen Løsning ved Biskop Lage af Roskilde den 12te August 1513, i Minoriternes Kloster i Kjøbenhavn[1].
Imidlertid var til Biskop i Hamar i den afdøde Karls Sted valgt Magnus Laurentii, eller, som han og paa dansk Maade kaldes, Mogens eller Mons Lauritssøn. Denne var indskreven ved Rostoks Universitet den 17de April 1494, var senere Kannik i Oslo og i 1497 Kapitelets Erkeprest der[2]. Den 28de Januar 1513 nævnes han allerede Electus til Hamar[3]; hans Valg maa følgelig være foregaaet enten senest i 1512, eller tidligst i 1513. Den 15de Juli 1513 nævnes han ved Mødet i Kjøbenhavn endnu som blot Electus[4], men den 22de Juli samme Aar som Biskop[5]. I Mellemtiden mellem 15de og 22de Juli 1513 maa han altsaa være bleven indviet, og Indvielsen havde foregaaet i Danmark.
Omtrent ved samme Tid som Biskop Karl døde ogsaa Eilif Jonssøn, Biskop af Stavanger[6]. Han var endnu i Live den 15de Juli 1512[7]; men da hans Eftermand, som vi strax skulle see, allerede før Midten af det følgende Aar var indviet, saa maa Eilif rimeligvis være død før Udgangen af 1512. Han efterlod en uegte Søn, Jon Eilifssøn, der arvede en Deel af sin Faders Gods, men blev nogle Aar efter aflivet i Bergen[8]. Eilifs Eftermand var Magister Hoskold Hoskoldssøn, indskreven ved Rostoks Universitet den 11te August 1491[9], og, nærmest før han blev udvalgt, Archidiakonus i Stavanger[10]. Han blev indviet i Rom den 19de Juni 1513 af tvende derværende Erkebiskopper[11].
Men førend disse tvende sidst omtalte Biskopper vare indviede, døde Kong Hans i Aalborg den 21de Februar 1513, otte og femti Aar gammel, efter at have styret Norge i tredive Aar. Sammenligner man Norges Tilstand ved Begyndelsen af hans Styrelsestid med Tilstanden ved sammes Slutning, saa kan man neppe andet end finde en Tilbagegang med Hensyn til Rigets Selvstændighed, hvilken man dog snarere dunkelt føler, end er istand til at paavise i enkelte tydelige Træk. Bevægelserne i Norge ved Hans’s Valg til Konge pege ligesom hen paa et gjenvaagnende Liv hos Nordmændene, paa enig Villie hos det norske Raad, paa en klarere Opfatning end i den nærmeste Fortid af Rigets Stilling som Led af et Statsforbund og til hvert af de medforbundne Riger i Særdeleshed. Men dette var kun
- ↑ Danske Mag. IV. 188–192.
- ↑ Norske Sml. I. 81.
- ↑ N. Dipl. II. 768.
- ↑ Suhms nye Sml. III. 149.
- ↑ Saml. IV. 364.
- ↑ Fra 1480, s. o. f. II. 569.
- ↑ N. Dipl I. 746.
- ↑ Sml. IV. 610; N. Dipl. I. 752.
- ↑ Norske Sml. I. 80.
- ↑ N. Dipl. I. 747; Sml. IV. 609.
- ↑ Pontop. II. 743; Dipl. i Arn. Magn. Sml. Fasc. 48. No. 5.
