nu vil give Kong Hans umiddelbart Skylden herfor, eller man, hvad
der er mest rimeligt, nærmest vil heri see Virkningen af Hertug Kristians
Indflydelse.
Kong Hans’s Søn, Kristian II, var allerede i Faderens levende Live antagen til hans Eftermand i alle de tre nordiske Riger: – for Norges Vedkommende, som vi ovenfor have seet, i Kjøbenhavn den 25de Juli 1489[1]. Sverige havde imidlertid ved Opstanden i 1501 igjen frafaldt sit Valg. Steen Sture var atter bleven Rigsforstander; ved hans Død i 1503, havde Svante Nilssøn Sture fulgt ham i Rigsforstanderskabet; og da Svante døde i 1512, var dennes Søn, Steen Sture den Yngre, valgt til at træde i Faderens Sted. Han vidste ved en Rekke af Underhandlinger at udhale i flere Aar Kristians Antagelse til Sveriges Konge. Norge og Danmark derimod bleve staaende ved det engang gjorte Valg, hvilket dog, efter almindelig indført Skik, ved en Hylding maatte opfriskes og gjentages.
Endnu medens Kong Hans levede, var i foregaaende Aar 1512 aftalt et Herremøde i Kjøbenhavn for alle tre Rigers Vedkommende, at muligen en Udsoning med Sverige kunde istandbringes. Dette Møde var fastsat til St. Hans Tid 1513. Erkebiskop Erik gav sig paa Reisen did i Begyndelsen af Mai med 140 Personer i sit Følge og kom ikke før end i September tilbage til sit Sæde[2]. Mødet blev for Norge og Danmark et Hyldingsmøde. De fuldmægtige Sendebud, som vare tilstede for Sveriges Raad, vilde ikke gaa ind paa noget Kongevalg ved denne Leilighed, da de dertil ingen Fuldmagt havde. De andre tvende Rigers Raad enedes derimod om, paa Rigernes Indbyggeres Vegne, at „samtykke og fuldbyrde“ Kristians Valg til Danmarks og Norges Konge. Man kom overeens med ham om en for begge Riger fælles Haandfæstning; og den 22de Juli blev i Kjøbenhavn denne Haandfæstning, i Forening med begge Rigsraads under Eet udfærdigede Valg- eller Hyldingsbrev, udstedt og beseglet.
Sex og tredive geistlige og verdslige Herrer af de tvende Rigers Raad vare med at udstede dette Dokument; men af dem vare kun syv eller høist otte Medlemmer af Norges Raad, nemlig: Erkebiskop
