rik Krummedike alle danskfødte og udentvivl den danske Sag i Hjertet meer eller mindre hengivne.
Af Haandfæstningens Artikler ville vi kun udhæve følgende: – Kongen skal elske Gud, og den hellige Kirke og dens Tjeneres Ret styrke, og alle deres Privilegier, som dem friest forundte ere af den romerske Kirke og fremfarne Konger, stadfæste til ubrødelig Overholdelse. – Hver Biskop og Prælat skal bruge den hellige Kirkes Ret og Jurisdiction saa frit, som de den fra Arilds Tid nydt og brugt have. – Kongen skal aldrig hindre eller hindre lade noget Kapitels eller Klosters Valg, og aldrig indtrænge Prælater eller Formænd imod Kapitlers eller Klosteres Valg eller Samtykke. – Hver Biskop skal selv fjerde, med gode Mænd, som ham vorde tilskikkede af Kongen og Rigets Raad, sidde Retterthing to Gange om Aaret i sit Biskopsdømme og rette de Sager og Brøst, som der forekomme, dog Kongens og Kronens Ret uforkrænket. (Ved denne Artikel maa dog mærkes, at den rimeligvis gjælder Danmark alene, eller i alle Fald nærmest). – Har Kongen nogen Tiltale til Biskop, Prælat eller Klerk, skal den føres for tilbørlige Dommere her i Rigerne. – Ingen Udlænding skal optages i Rigets Raad ei heller styre Slot, Land og Len, men kun „Rigets gode Edlinge, som fødte ere af Riddere og Svende“; om nogen „Vanbørdig eller ikke edligfødt“ i Danmark og Norge nu har Slot, Len eller Landsthing, da skal han med det første afsættes; „dog i Norges Rige skikkes efter Rigets Leilighed“. – Kongen har tilsagt Norges Raad, at ville med det Første „med dets Raad og menige Norges Indbyggeres Hjælp og Trøst“ indløse Orknø og Hetland, igjen til Norges Krone[1]. – Hvad der forresten i Haandfæstningen er strengt og for Kongedømmet indskrænkende har ganske vist Kristian antaget med det stiltiende Forsæt, ikkun at overholde det, forsaavidt han dermed fandt sig tjent.
Kristians Kroning til Danmarks Konge foregik det følgende Aar 1514, den 11te Juni (Trinitatis-Søndag). Samme Aar blev han ogsaa kronet til Norges Konge i Oslo, rimeligvis paa St. Olafs Dag, den 29de Juli[2]. Man seer af flere Breve, at Kristian først har forladt Kjøbenhavn efter 4de Juli, men at han var i Oslo og paa Akershus mellem 23de Juli og 7de August; ligeledes sees, at allerede den 12te Juli alle Norges Biskopper: Erkebiskop Erik, Biskopperne Anders af Oslo, Andor af Bergen, Hoskold af Stavanger, „Magnus af Hamar, samt den danske Biskop Erik af Viborg, vare til-
