stede i Oslo. Dette var i Anledning af Kroningen; og et norskt Raadsmøde blev ogsaa ved denne Leilighed holdt. Erkebiskop Erik havde, efter eget Udsagn, ikke mindre end 1220 Personer i sit Følge, og var i 9 Uger borte fra sit Sæde[1]. Det Brev af 12te Juli, i hvilket alle de da i Oslo tilstedeværende Biskopper nævnes, er et Indulgensbrev til Fordeel for St. Annas Alter i St. Halvards Kirke i Bergen[2]. Et Brev af Kristian, Kirken tildeels vedkommende, er givet paa Akershus den 31te Juli, og skrevet til Indbyggerne paa Orknøerne. Han minder dem om, at de med Rette høre under Norges Krone, skjønt deres Land for Tiden stod Kongen af Skotland i Pant; dog agter Kongen med det allerførste igjen at indløse dem under Norges Krone. Imidlertid foreholder han dem, at de i det Aandelige altid have staaet under Erkebiskoppen af Nidaros, og at de altid have sendt sin Palliehjælp til Norge, og beder dem derfor, at de ville faa Kirkeværgerne over det hele Land til redeligen at udbetale til Erkebiskoppen af Nidaros eller hans Ombudsmand den Palliehjælp, som det bor ham at have efter god gammel Sedvane[3]. Under 6te August, fra Oslo, beder ogsaa Kristian Nidaros’s Kapitel om at give ham nogle af St. Olafs Relikvier og overlevere dem til Erkebiskop Erik, der igjen vil sende dem til Kongen. Han lover at ville holde dem i Agt og Ære og forskylde Kapitelet og dets Kirke for den deri udviste Velvillie[4]. Kongen var paa Tilbagreeisen til Danmark paa Vardberg Slot i Halland den 15de August, og til Kjøbenhavn var han kommen den 21de i samme Maaned[5]. Han har saaledes denne Gang ikke været længere nord i Norge end i Oslo. Erkebiskop Erik, som endnu var i Nidaros den 24de Mai[6], var igjen kommen did tilbage den 26de September, paa hvilken Dag han ved sit Brev gav Decanus, Archidiaconus, Cantor og „menige Kanniker“ ved Kathedralkirken, hvilke fra Arilds Tid havde havt sine Avlsgaarde „med alle kongelige Sager, Rente og Rettighed paa Kronens Vegne“, ogsaa de samme Avlsgaarde „fri med alle biskoppelige Sager og Rettighed“, saaledes at de selv skulde have Magt til at revse og tage Boder af sine Folk og Tjenere paa disse Avlsgaarde for hvad de brøde mod Kirken[7].
Kristian II, der nu ved sin Kroning i Oslo var bleven Norges saavel som Danmarks fuldmyndige Konge, besad mange Egenska-
- ↑ Brev af 28de Aug. 1521, se Hvitf. under dette Aar.
- ↑ N. Dipl. I. 750.
- ↑ N. Dipl. I. 751–752.
- ↑ N. Dipl. I. 753. Forresten om Tiden for Kristians Ophold i Oslo i Anledning af Kroningen see N. Dipl. I. 751, 752; II. 770: III. 766; Finn Joh. II. 520: Suhms Sml. II. 2. 63; Paus II. 282–283.
- ↑ Regesta diplomatica historiæ Danicæ I. 639.
- ↑ Pontop. II. 744. jfr. o. f. II. 610. Not. 2.
- ↑ Schøn. Domk. Beskr. Anh. 83.
