Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/640

Denne siden er ikke korrekturlest
626
Fjerde Tidsrum.


Til Biskop Anders Mus’s Embedsvirksomhed kjendes kun lidet; dog forekommer fra hans Biskopsdømmes Tid en Forhandling Tienden vedkommende, der kaster Lys over hvorledes en vis Deel af denne nu anvendtes paa en fra dens oprindelige Bestemmelse forskjellig Maade. Der findes nemlig en Erklæring, given i Oslo den 4de Marts 1516, af Hans Olafssøn, Provst og Kansler, Knut Knutssøn Ridder, Lagmændene i Oslo, Tunsberg og Skien, to Borgermestere og to Raadmænd af Oslo, angaaende „den Fjerdepart af Tienden, som Bønderne selv ind med dem have, som kaldes: Bondelod, og som bor skiftes efter Biskoppens Raad“. De sige sig at have erfaret, at afdøde Biskop Herlog i sin Tid optog bemeldte Bondelod til Domkirkens Behov. De have ogsaa hørt af gamle Bønder, at Biskop Gunnar (Holk) for ham ligeledes optog den og skiftede den efter Christen- retten. Nu vide de, at Biskop Anders har fordret samme Bondelod og har kundgjort for Almuen i de fleste Prestegjæld i sit Biskopsdømme, hvorledes den bør og skal skiftes: noget til Domkirken, naar denne dertil trænger, som nu er Tilfældet; noget til fattige Skoledegne og fattige Folk ligesom og til fattige Bønder, der ikke kunne forskaffe sig Saakorn i haard Tid, og skulle de, naar de bede Biskoppen eller hans Provst derom, i saadant Tilfælde beholde sin egen Lod, og dertilmed have noget af deres Part i Sognet, som ere meer formuende. Denne Biskop Anders’s Fremgangsmaade synes Erklæringens Udstedere at være billig og retvis; og er Almuen pligtig at skifte nævnte Bondelod efter Biskoppens Raad, som Christenretten, hvilken de have undersøgt, udviser, og som man i Hamars Biskopsdømme baade i dette Aar og Aaret tilforn har gjort[1].

Der findes ikke i de gamle Christenretter, end ikke i Erkebiskop Jons, nogen Bestemmelse for at Biskoppen skulde have noget særligt umiddelbart Indseende med Anvendelsen af den Fjerdedeel af Tienden, hvorom her er Tale, nemlig Bøndernes Deel eller Bondelodden; den er tydelig nok tilegnet de Fattige i Sognet, og dens Fordeling overladt til Bønderne selv med Sogneprestens Raad og Veiledning. Man har ganske vist tænkt sig, at vedkommende Biskop skulde have et Overtilsyn hermed, som med alle andre kirkelige Sager; men dertil har vist nok ogsaa hele hans Ret i dette Stykke indskrænket sig. Den første Bestemmelse, der kjendes, hvorved Bondeloddens oprindelige Anvendelse søges forandret, er den som findes i den 20de Artikel i Statuterne af Provinsialconciliet i Oslo, holdt 1436 under Erkebiskop Aslak Bolts Forsæde. Her henlægges nemlig Halvdelen af Bondelodden til verdige Klerkers Underhold, som studere ved privilegerede Høiskoler; men en Indvilgelse i denne Henseende forudsættes dog her at

  1. N. Dipl. II. 775, Danske Mag IV. 207.