tigt. Han var sysselsat med at skaffe den norske Kirke trykte Missaler
og Breviarier. Det Missale eller den Messebog, han
havde ladet udarbeide til Brug for den hele norske Kirke[1], blev
trykt i Kjøbenhavn 1519 og Trykningen fuldendt den 25de Mai dette
Aar. Fortalen oplyser Verkets Hensigt og Tilblivelse. Der var –
heder det – i hele den nidarosiske Provins en følelig Mangel paa
Messebøger. De, som vare for Haanden, vare meget gamle Haandskrifter
med usedvanlige, nu ei mere brugelige Bogstaver og derfor
neppe læselige. Desuden vare de hist og her feilagtige. Flere verdsliggeistlige
Prester havde af den Grund ved Gudstjenesten benyttet
Cistereiensernes, Prædikebrødrenes og Minoriternes Messebøger (lecturas),
medens dog alle Provinsens Sognekirker bør, i det som læses
og synges i Gudstjenesten, rette sig efter Metropolitankirken. Erkebiskop
Erik Walkendorf havde villet raade Bod paa denne Mangel og
udvirke, at Messen overalt i hans Biskopsdømme og Norges Provins
kunde høitideligholdes paa een Maade. Derfor havde han ladet udarbeide
et Missale efter den nidarosiske Metropolitankirkes Brug ved
Magister Olaf Engelbrektssøn, samme Kirkes Dekanus, og Hr. Peter
Sigurdssøn, dens Kantor; og dette havde han overladt Paal Reff,
Kannik i Kjøbenhavn, at trykke. For hver Gudfrygtig, som i Gudstjenesten
bruger denne Bog, udloves 40 Dages Indulgens. Breviariet
(Breviarium Nidrosiense) er trykt i Paris, ligeledes i 1519.
Kirkerne i Norge sees at have, rimelig forskudsvis, bidraget til eller
betalt for Missalet, og ved dettes Fordeling har Hans Reff, Kannik
i Nidaros og juris utriusque baccalaureus, gaaet Erkebiskoppen
tilhaande[2].
Imidlertid trak det Uveir, som længe havde truet Erkebiskop Erik Walkendorf fra Kong Kristians Side, stedse nærmere og nærmere og truede med et voldsomt Udbrud. Saaledes har i det mindste Erkebiskoppen selv forestillet sig det, og ganske vist ikke uden fuld Grund. Kongen skal have opsat flere af sine fortroede Embedsmænd paa Er-
