pens Fordeel, og som lod Kongen forstaa, at baade Kirkens Gods var i sin fuldkomne Orden, og at man intet andet vidste, end at Erkebiskoppens Reise virkelig havde gjældt Danmark. Dekanus’s og Kapitelets Svar er af Tide August 1521. Man har paa Kongens Opfordring, heder det her, efterseet Fortegnelsen over Nidaros Kirkes Klenodier, som vare ved Kirken, da Erkebiskop Erik kom til den, og ved Ransagning fundet dem ikke alene uforrykte, men meget mere for- bedrede og formerede. Ligeledes havde de fundet alt Inventarium tilstede i Erkebiskopsgaarden, og desforuden har Erkebiskoppen leveret tvende af Kapitelets Medlemmer en Sum Penge i Sølv og Kobber for dermed at lønne Stenhuggerne og forbedre Kirken under Erkebiskoppens Fraværelse paa Reisen til Danmark. Og forstode de ei, lægges til, andet end at det paa den Tid var Erkebiskoppens fulde Agt og Mening at reise til Danmark til Kongen, skjønt de nu af dennes Brev see, at han er kommen til Holland[1]). – Herfra fik saaledes Kongen ingen Støtte for sin Anklage.
Erkebiskop Erik fik imidlertid kun lidet trøstelige Efterretninger hjemme fra. Jørgen Hanssøn i Bergen tog Erkebiskoppens Indtægter der under sig og forbød hans Ombudsmænd og alle Andre, under Livs og Godses Fortabelse, at sende ham Penge eller skrive ham et Ord til. Sigbrit forfulgte derhos hans Folk, der kom til Danmark, og fratog dem alt hans Gods, som om han havde været en Udaadsmand. Da dette spurgtes til Utrekt, hvor Erkebiskoppen opholdt sig, saa raadede ham Alle forstandige Mænd, lærde og læge, at drage til Paven og oplyse denne om sin Stilling. Dog dvælede han endnu i Utrekt indtil den 10de November for at afvente det danske Raads Svar paa hans Skrivelse af 28de August. Men da dette ikke kom, gav han sig paa Veien til Rom, og kom did efter en, især for en gammel og sygelig Mand, høist møisommelig Reise i Begyndelsen af (omkring 2den) Februar 1522. Kort efter, den 9de Februar, modtog han endelig den ventede Svarskrivelse fra Danmarks og Norges Rigers Raad, eller rettere fra fem Raadsmedlemmer, nemlig Biskopperne Lage Urne af Roskilde og Anders Mus af Oslo, samt Electus til Lund og to Riddere.
Dette Svar var givet i Kjøbenhavn den 13de November 1521; men man seer, at det ingenlunde har tilfredsstillet Erkebiskoppen. Det fremkaldte kun en ny Klageskrivelse fra ham til Danmarks Riges Raad af 13de Februar 1522. I denne meddeler han først de ovenanførte Efterretninger om Jørgen Hanssøns og Sigbrits Adfærd og om sin Reise fra Utrekt til Rom; og derpaa gjennemgaar han Raa-
- ↑ Behrmann Kr. II. Hist. II. 151–154.
