fra hvilken Stilling han i 1515 hævedes til Abbedverdigheden. Biskop Stefan anbefalede denne Øgmund Paalssøn til sin Eftermand kort før sin Død, og han blev virkelig i 1520 eenstemmig valgt paa Althinget af Skaalholts Stols Geistlighed. Han vilde samme Aar drage til Norge for at erhverve sin Stadfæstelse, men dreves af Storm og Uveir under Grønlands Kyst og naaede med Livsfare igjen tilbage til Island, hvor han nu nødtes til at forblive Vinteren over. Tidlig om Sommeren 1521 for han paany afsted og kom dennegang lykkelig til Norge. Men Erkebiskop Erik Walkendorf traf han ikke, thi denne var just dragen til Nederlandene. Han kunde saaledes ikke i Nidaros erholde den ønskede Konfirmation paa sit Biskopsdømme. Han for da til Kjøbenhavn, naglet han vidste, at Kong Kristian ikke var ham gunstig. Grunden hertil var et Slagsmaal, der i 1509 havde fundet Sted ved Breidabolstad mellem Øgmunds Mænd og den kongelige Embedsmands Svende, i hvilket Slagsmaal et Par af de sidstnævnte vare blevne dræbte. Alligevel, da Ogmund var kommen til Kjøbenhavn, lykkedes det ham, heder det, ved Gaver at vinde Sigbrit og gjennem hendes mægtige Forbøn Kongen, saaledes at Kristian stadfæstede hans Valg. Han vendte derpaa tilbage til Norge, hvor hans Indvielse foregik i Bergen, rimeligvis i Begyndelsen af 1522 og ved Biskop Andor, i den stavangerske Biskop, Hoskolds Overvær. I 1522 om Sommeren kom han tilbage til Island og tiltraadte sit Biskopsdømme[1].
Biskop Gotskalk Nikolaussøn af Hole[2] overlevede kun eet Aar Stefan af Skaalholt. Gotskalk efterlod sig et mindre godt Eftermæle. Man kunde vistnok langtfra ikke dadle ham for Mangel paa Virksomhed; men denne viste sig fortrinsvis i Sagsøgninger, Bansættelser, Inddrivning af Boder og saadant lignende, hvorved ganske vist Penge skrabedes sammen baade i Biskopsstolens og Biskoppens Kasse, men Biskoppen selv forspildte sit Rygte og skaffede sig en Mængde Fiender paa Halsen. Blandt disse sidste var ogsaa Jon Sigmundssøn, der havde været Lagmand, og dertilmed baade rig og anseet, men som Biskop Gotskalks Had og Forfølgelse til Slutning havde gjort venneløs og bragt i Armod. Denne Jon, heder det, stevnede paa sin Dødsseng Biskoppen for Guds Domstol; og hans Dødsfald gjorde saadant Indtryk paa Gotskalk, da han spurgte det i et Gjestebud, at han strax forlod Gjestebudet og red med største Hast hjem til Hole. Her blev han pludselig syg, og hvor meget han end
