Under Kristian II’s Styrelse begyndte den store kirkereformatoriske
Bevægelse i Tydskland. Luther fremstod, som bekjendt, med sit Angreb
paa Afladshandelen den 31te October 1517, og den 10de December
1520 brød han overtvert med Paven og Pavedømmet, ved offentlig
at brænde den pavelige Dekretalsamling og en pavelig Bulle udenfor
Wittenberg. Luthers Skrifter og Rygtet om hans Handlinger
naaede meget snart Danmark, og vakte strax Kongens Opmærksomhed,
ja, hvad meer var, mødte hans Velvillie. Kristian maa regnes
blandt sin Tids meer oplyste Fyrster, og det er vel muligt, at han har
taget Anstød i Et og Andet af den bestaaende Kirkes Lære og Skik
og saaledes ikke var ganske umoden for en religiøs Opfatning af Luthers
Læresætninger. Men alligevel tør man paastaa, at politiske
Grunde hos ham, som hos saa mange Andre af Datidens Fyrster,
vare de overveiende i at hendrage ham mod den nye Lære. Kristian
hadede Hierarchiet og Biskopperne, som han hadede Adelsveldet og
Raadet. Som en Modvegt mod begge Dele, og maaskee just som
saadan, nærede han frisindede Grundsætninger med Hensyn til Lægfolkets
større Oplysning, til den biskoppelige Magts og Munkevæsenets
Indskrænkning, og til de lavere Stænders Frigjørelse og Ophjælpning.
Derfor maatte den nye Lære i flere Henseender behage ham.
Dog saa han udentvivl i den fortrinsvis et Middel til at udvide
Kongedømmets Magt, deels derved at de myndige Prælater, løsrevne
fra Rom, kunde blive Kongen fuldkommen underordnede, deels derved at
Kirkens i Overflod sammendyngede Gods og Rigdom kunde blive
skatydende til Kronen, ja for en Deel maaskee endogsaa inddraget under
denne. At saadanne verdslige Hensyn hos Kristian have fortrinsvis
raadet, derom tør man neppe tvivle, naar man veier hans Karakter
og ransager hans Styrelsesvirksomhed.
Den Stilling han indtog ligeoverfor Afladshandelen peger allerede i den antydede Retning. I Begyndelsen af 1517 kom en af de bekjendteste pavelige Afladshandlere, Johannes Angelus Arcemboldus, til Danmark. Hans Erinde var dobbelt: at røgte Afladshandelen, – og i Egenskab af pavelig Legat at optræde som Fredsmegler mellem Kong Kristian og den svenske Rigsforstander, Steen Sture. Med hans Handel gik det godt, og i Slutningen af Aaret fik han af Kongen formelig Tilladelse til at drive den i alle hans Lande; dog maatte han derfor betale 1100 rinske Gylden. Imidlertid havde han ogsaa begyndt sit Hverv som Fredsmegler. Først drev han dette ved sine Fuldmægtige; men tidlig i 1518 drog han selv til Sverige og tog Sæde i Upsal, hvorfra han drev baade sin Handel og sin Fredsmegling. I dette sidste Hverv viste han sig dog høist falsk og egennyttig. Han lod sig bestikke af Steen Sture deels ved store Gaver,
