tel; og strax Løverdagen derefter, den 30te Mai, samlede dette sig paa et beleiligt Sted i Domkirken til Valg. Dette faldt paa en af dets egen Midte, Dekanus Magister Olaf Engelbrektssøn. Ved et Brev af næstfølgende 4de Juni underrettede Kapitelet Kong Kristian om Valget med Bøn om, at han vilde samtykke og stadfæste det[1].
Olaf Engelbrektssøn var af god norsk Æt, og førte adeligt Vaabenskjold; han skal have været en Søn af Engelbrekt Erikssøn til Helle i Stavanger Biskopsdømme. Han var i Aaret 1503 bleven indskreven ved Universitetet i Rostok[2], hvor han saaledes maa antages at have faaet sin Magistergrad, og opholdt sig endnu der den 10de Juli 1503, hvilket kan sees af et Afladsbrev for ham af denne Dag[3]. Allerede i Aarene 1516 og 1517 omtales han som Dekanus (Degn) i Nidaros[4]; og i Erkebiskop Eriks seneste Styrelsesaar sees han at have tillige været dennes Official og at have været høit fortroet af ham[5].
Meget snart efter sit Valg tiltraadte Olaf sin Reise til Rom. Man maa antage, at allerede dengang Opstanden i Danmark mod Kong Kristian har været bekjendt i Nidaros, ja vel ogsaa maaskee Kongens Afreise fra Kjøbenhavn til Nederlandene. Disse Omstændigheder have ganske vist opfordret Nidaros’s Kapitel til at ile, saameget som det gjorde, med Erkebiskopsvalget, hvilket det nu kunde vente skulde blive uhindret fra Kongedømmets Side; og den udvalgte har med Forsæt lagt sin Reise over Nederlandene, hvor han kunde vente at træffe sammen med Kristian II, der endnu var at ansee for Norges lovlige Konge, og virkelig erkjendt som saadan af hele Folket. Olaf synes at have fundet Kristian i Mekeln i Brabant. Her udstedte Olaf i det mindste den 15de Juli 1523 et Brev, hvori han „paa sin Prestedom, Conscientse, Ære og Redelighed“ tilsagde Kong Kristian „Huldskab, Mandskab og Troskab“, samt hans Dronning og Børn al Hjælp. Han skal understøtte dem alle „som en Prælat og Erkebiskop bør sin rette Herre og Konge“, og aldrig gjøre noget Forbund eller nogen Opreisning mod dem[6]. Udentvivl har han derpaa modtaget Kongens Anbefalingsbrev til Paven.
Han maa være kommen til Rom enten strax før Pave Adrian VI’s Død, hvilken indtraf den 14de September 1523, eller under Pavestolens paafølgende Ledighed, der varede til samme Aars 19de November. Men paa denne Dag valgtes Clemens VII til Pave, og Olaf Engelbrektssøn biede nu ikke længe paa sin Stadfæstelse og Indvielse. Han blev indviet i Rom i Slutningen af December Maa-
