ned 1523[1], og synes endnu at have opholdt sig der den 14de Februar 1524[2]. Hjemreisen lagde han over Tydskland, hvor han var i Lybek den 26de Marts, og i Segeberg i Holstein den 7de April[3]. Men hvorvidt han har taget denne Vei for at træffe sammen med den nu i Danmark valgte og antagne Konge Fredrik I, og hvorvidt han, om saadant Møde har fundet Sted, har underkastet sig eller indgaaet nogen Forpligtelse til den nævnte Konge, – dette er noget, som hidtil ei med Aktstykker er bevist, skjønt Formodning derom har været yttret. Erkebiskoppens Adfærd efter hans Hjemkomst bærer, saavidt skjønnes, ikke Vidne derom, skjønt Muligheden ingenlunde kan negtes. Til sit Sæde i Nidaros kom han den 31te Mai 1524, et Aar efter sin Udvælgelse[4].
Størst Vanskelighed havde det med at faa bragt Oslo Biskopsstols Besættelse i fast Orden. Efter hvad der var skeet i 1521 og 1522[5], skulde det synes som om Biskop Anders Mus’s Resignation og Hans Mules Valg til Oslo Stol maatte være en afgjort Sag. Men skjønt den sidstnævnte ganske vist havde Kong Kristians Samtykke, saa havde han dog ingen erkebiskoppelig eller pavelig Stadfæstelse og end mindre nogen Indvielse, dengang da Kristian forlod sine Riger i April 1523; og Biskop Anders’s Resignation var hverken saa frivillig eller saa oprigtig meent, at jo den vægelsindede og trættekjære gamle Mand kunde fristes til en Tilbagekaldelse, naar han saa sin Fiende, Electus Hans Mule, berøvet den Støtte, han hidtil havde havt i den flygtede Konge. Anders fremtraadte ogsaa virkelig den 11te August 1523, man ved ikke paa hvilket Sted, men rimeligvis et Sted i Skaane eller paa Sjælland, og erklærede i Vidners Paahør for Notarien Valter Mortimer, at han ved List og aabenbare Rænker, udenfor al Retfærdighed og retslig Orden, var bleven afsat fra sin Biskopsstol og berøvet det meste af sit Gods. Han gjenkaldte derfor nu sin Resignation, hvilken han paastod, og tilbød sig med Vidner at ville godtgjøre, var ham aftvungen ved Trudsler paa Livet (metu mortis). Over denne Biskop Anders’s Erklæring blev paa Stedet et Notarialdokument optaget[6].
- ↑ At det skede i dette Aar siger Biskopsfortegnelsen i Scr. r. D. VI. 617; men at Indvielsen ikke var foregaaet den 12te December 1523, vidner et Brev af 15de Februar det følgende Aar N. Dipl III. 790.
- ↑ N. Dipl. III. 790.
- ↑ Allen, Breve til Kr. II’s og Fredr. I’s Hist. I. 270; Paludan-Müller, Grevens Feide II. 5 Not. De Breve, som hos Allen i et Brev til Erkebiskoppen fra en Kommissionen i Rom af 4de August 1524 nævnes, hvilke vise Erkebiskoppens Ophold i Lybek sabbatho sancto (26de Marts) og i Segeberg den 7de April 1524, bevise intet angaaende Øiemedet af Opholdet paa de nævnte Steder.
- ↑ Scr. r. D. VI. 617.
- ↑ S. o. f. II. 640–641.
- ↑ N. Dipl. III. 788–789.
