September, udstedte af Raadet, forekommer han nævnt blandt dettes Medlemmer som Biskop i Oslo[1]; inden den Tid har han altsaa været indviet. Hans Biskopsdømme varede imidlertid ganske kort. Thi den 24de September samme Aar 1524 druknede han ved den jydske Kyst i Nærheden af Vestervig Kloster, rimeligvis paa Reisen fra Bergen, enten til Oslo eller til Danmark. Der fortælles, at han, da Skibet strandede, vilde redde sig i Skibsbaaden med ni Andre; men Baaden kantrede, og de omkom alle. Den øvrige Besætning derimod forblev paa Vraget og reddedes. Samtiden troede, at hans Dødsmaade var en Straf, fordi han ved ulovlige Midler havde tilvendt sig Biskopsdømmet[2]. Hans Broder, Lydke Mule, der kaldes: „velbyrdig Svend“ (d. e. Væbner), stillede senere store Fordringer til Oslo Kirke for hvad Hans Mule til dens Bygning og andet Behov havde udlagt. Han havde ogsaa erholdt Kong Fredriks Brev paa disse Fordringer. Men Oslo Kapitel gjorde ikkedestomindre i et Brev til Kongen af 1ste August 1525 Forestillinger herimod, – om med nogen Nytte vides ei[3].
Efter Hans Mules Død maa man næsten tro, at Anders Mus igjen har overtaget Oslos Biskopsdømme, eller man har idetmindste anseet det som en Selvfølge, at han ved en ny Biskops Valg maatte have den første Stemme, maatte optræde som den der atter frivillig valgte sig en Eftermand. Denne blev Hans Reff, rimeligvis dansk af Fødsel[4]; men siden i flere Aar Kannik i Nidaros, i hvilken Stilling vi ovenfor have seet ham nævnt 1520. Han havde studeret i Paris[5] og var juris utriusque baccalaureus. Hans Reffs Valg maa være foregaaet ganske tidlig i 1525 og en Stund for samme Aars 28de Februar[6]. Han siger sig selv at være „af verdige Fader, Biskop Anders Mus, kaaren og af hans ærlige Kapitel endrægtigen samtykket til Biskop og Formand over Oslos Biskopsdømme;“ og dette siger han i et Brev, udstedt af ham i Throndhjem den 9de Marts 1525, i hvilket han kundgjør, at da han af flere Aarsager ikke kan saa hastig komme til sin Herre Kong Fredrik og faa hans Stadfæstelse og Samtykke paa Oslo Biskopsstol, saa har han paa sin gode Tro lovet Erkebiskop Olaf at ville være Kong Fredrik og Norges Rige huld og tro[7]. Hans Reff havde kort for sit Valg været hos
- ↑ N. Dipl. I. 777, 779.
- ↑ Chron. Skib. Scr. r. D. II. 577.
- ↑ N. Dipl. II. 795–797.
- ↑ Broder af Paal Reff, Kannik i Kjøbenhavn, der besørgede Trykningen af Missale Nidrosiense, s. o. f. II. 631.
- ↑ Langes Klh. 2den Udg. 175. Not. 1.
- ↑ Dette viser sig af et Brev af Vincentius Lunge af denne Dag fra Bergen, hvori han anbefaler Hans Reffs allerede fuldbyrdede Valg til Erkebiskoppens Understøttelse, og omtaler ham, som værende paa Reisen til Erkebiskoppen. Sml. I. 47.
- ↑ N. Dipl. I. 781.
