Kong Fredrik[1], og dennes Stadfæstelse er vistnok ikke længe udebleven. Anders Mus, der vedblev at kalde sig: „med Guds Naade Biskop i Oslo“, holdt sig siden rolig, skjønt han i flere Aar overlevede sin Frasigelse. Endnu den 7de Januar 1531 finder man ham i et Slags geistlig Virksomhed i sit fordums Biskopsdømme[2]. I 1532 nævnes han flere Gange som Deeltager i Raadsforhandlinger; men fra den Tid omtales han, saavidt bekjendt, ikke mere.
Ogsaa Hole Biskopsstøl paa Island blev nu ordentlig besat. Vi have seet, at den islandske Prest Jon Aressøn om Sommeren 1522 af Hole Biskopsdømmes Prester, ifølge Nidaros’s Kapitels Tilladelse, saagodt som enstemmigen valgtes til Hole Biskop; men vi have ogsaa seet, at Biskop Ogmund Paalssøn i Skaalholt arbeidede mod dette Valg, vilde fremdrage en af sig afhængig Prest, Jon Einarssøn, til Biskopsstolen, og i det Hele vilde skalte og valte med dens midlertidige Bestyrelse efter eget Tykke uden at agte de Forholdsregler, som af det nordlandske Presteskab vare tagne. Dette mødte imidlertid hans Anmasselser med en skarp Indsigelse og holdt fast ved sin udvalgte Jon Aressøn[3].
Saaledes støde Sagerne endnu i 1523. Jon tænkte paa at reise til Norge dette Aar med et tydsk Skib; men Skibet blev ikke færdigt om Høsten og maatte ligge Vinteren over ved Nordlandet, medens en Deel af Mandskabet var hos den udvalgte Biskop paa Hole. Biskop Øgmund besluttede sig imidlertid til at benytte Omstændighederne for at faa Jons Reise ganske forstyrret. Han udstedte et formeligt Forbud mod hans Bortfærd fra Island, og Forbudsbrevet vilde han have Jon Aressøn forkyndt personligen, da han, naar dette skede, ventede, at Jon ikke skulde vove at handle mod Forbudet. Det gik imidlertid uheldigt med Forkyndelsen, idet Jon tre Gange paa en listig Maade – som det fortælles – undveg at modtage den. Derpaa sendte Jon henimod Paaske 1524 en af sine Svende til Skaalholt med Fredsforslag til Øgmund. Nu vilde denne ved en listig Streg overraske sin Modstander. Han lod Jons Sendemand paa det bedste beverte i Paaske-Helligdagene, som om han blot opholdt ham for at faa sit Svar istand; men paa den fjerde Dag Paaske, den 30te Marts, tiltraadte han i al Skynding og Hemmelighed sin Reise til Nordlandet med et talrigt Følge. Sendemanden fik først dette at vide den følgende Morgen, og det medtog Tid, før han fik fat paa sine Heste; alligevel lykkedes det ham at ride Øgmund forbi og ad Gjenvei naa Hole før Biskoppen. Tydskerne vare alt komne til sit Skib, og da nu Jon fik Varsel om Biskop Øgmunds Komme, red han øieblikkelig fra Hole og tog ligeledes Veien til Skibet. Øgmund var
