hæves. Opfordringen var naturligvis forresten opfyldt med de herligste Løfter[1]. At Fredrik paa denne Maade søgte at vinde Stemmer for sit Valg til Norges Konge, faar staa ved sit Verd. Men naar han til samme Tid, den 9de August, modtog Hyldingsed af tvende Mænd paa de norske Hisingboeres Vegne[2], og ikke længe efter, den 2den September, forlenede Væbneren Hans Erikssøn med det norske Slot Baahus[3], – saa var dette aabenbar Anmasselse fra hans Side, der lidet passede med hans samtidige Henvendelse til Nordmændene om at blive ved deres fri Valg antagen til Norges Konge, og med de gyldne Løfter om Opretholdelsen af Norges Lov og Friheder, som han med det samme udstrøde. Ligesaalidet ærlig var hans Fuldmægtiges, Henrik Krummedikes, Fremfærd, naar denne henvendte sig til de søndenfjældske Stormænd og Bygdemenigheder enkeltvis og lokkede dem til at hylde Fredrik. At Hr. Henrik har havt en Haand med i Hans Mules Overgang til Fredrik i Oktober 1523, kan man saa meget mindre omtvivle, som man kort efter, i December samme Aar og senere, seer ham være Mellemmand ved Hans Mules Opgivelse af Akershus[4]. Ligesaalidet kan man tvivle om, at det var ham, der bragte et venligt Forlig istand mellem samme Hans Mule og den til Sverige fortrængte Hr. Olaf Galle, som, idet han nu vendte tilbage til Norge, rimeligvis midlertidig opgav sit Krav paa Akershus Slot og paa Styrelsen af det Søndenfjældske[5]. Til samme Tid fik Henrik overtalt Biskop Magnus af Hamar og Gaute Galle, Olafs Broder, til at sende Kong Fredrik Hyldingsbreve[6]. Ogsaa med Almuen paa Hedemarken underhandlede han, idet han benyttede sig af den Forvirring og Skræk, som Fiendtlighederne mellem Hans Mule og Olaf Galle havde afstedkommet i disse Egne, og forestilte den i sine Breve, at han nu var ifærd med at thinge Landet under Kong Fredrik og af denne havde Fuldmagt til at skifte Lov og .Det Søndenfjælds. Bønderne paa Hedemarken opfordrede endogsaa Hr. Henrik i Brev af 4de November 1523 til selv at indfinde sig hos dem, da de vilde foranstalte Akers-Thing afholdt, til hvilket Bønderne vilde møde ligefra Dovrefjæld[7]. Men alle disse Hr. Henriks lidet ærlige og lidet lovlige Forhandlinger vare alle til Kong Fredriks og det danske Rigsraads Gavn; og det var derfor intet Under, at ligesaavel dette Raad som Kongen og hans Søn Hertug Kristian
- ↑ Sml. VI. 61–63. Det der forekommende Brev er rigtignok kun stilet til Indbyggerne i Norge „nordenfor Lindesnes“: men man har al Grund til at antage, at et lignende har været udstedt til Indbyggerne i det Søndenfjældske.
- ↑ N. Dipl. II. 790.
- ↑ Smst. II. 791.
- ↑ S. o. f. II. 656–657.
- ↑ N. Dipl. I. 778.
- ↑ Danske Mag. 3die Række II. 259.
- ↑ Smst. II. 260–261.
