overøste Hr. Henrik med Taksigelser for hvad han havde gjort for dem i Norge[1].
Det synes fremlyse af hele Henrik Krummedikes Ferd under denne Virksomhed, at hans Tanke var, at bringe Norge under Kong Fredrik og det danske Rigsraad, uden at der levnedes dets eget Raad nogen selvstændig styrende Myndighed. Denne Underhandlen enkeltvis med de mest formaaende Stormænd, medens han forbigik Norges Raad som Enhed og Statsmagt, eller lod som om det slet ikke var til, maatte jo efter al Sandsynlighed sluttelig lede til hint Maal, hvilket man forresten allerede havde nærmet sig ved den Skjelnen mellem Raadet Nordenfjælds og Raadet Søndenfjælds, og ved den selvstændige Optræden af hvert især af disse, hvilken spores at være bleven meer og meer almindelig i den senere Tid. Men var dette end Henrik Krummedikes Plan, og stemmede det end med hvad Fredrik og det danske Rigsraad selv fortrinsvis ønskede, – saa lykkedes det dog ikke dennegang at drive det igjennem. Og den væsentligste Aarsag hertil var udentvivl den, at Henrik Krummedike ikke var Fredriks eneste Haandlanger i Norge, men at en Anden, maaskee endnu dygtigere optraadte i samme Egenskab ved hans Side med andre Grundsætninger og andre Planer, hvilke desuden de daværende Forhold i Norge kunne siges i visse Maader meer at have begunstiget end Henrik Krummedikes.
Denne Mand, der fra nu af i en tolv Aars Tid spillede den vigtigste Rolle i Norge og havde en afgjørende Indflydelse paa dets Skjebne, var Ridder Vincentius Vincenssøn Lunge, en dansk Adelsmand af store Egenskaber: veltalende, kløgtig, kundskabsrig, forretsningsdygtig og djærv. Han havde studeret ved fremmede Universiteter og var Doktor saavel i Filosofi som i den geistlige og verdslige Ret. Han havde i 1521 været udnævnt til Professor i Lovkyndigheden ved Kjøbenhavns Universitet og var i samme Aar valgt til dets Rektor. Han forlod dog snart den lærde Bane og blev i 1522 forlenet med Krogen af Kristian II. Det gik ham som Henrik Krummedike: han svor Kristian en fornyet Troskabsed, men gik desuagtet strax efter over til Fredrik. Han var som Ridder og Medlem af Danmarks Riges Raad om Sommeren 1523 nærværende paa Herredagen i Roskilde og nævnes blandt de Raadsmedlemmer, der udstædte Fredriks danske Haandfæstning den 3die August. Der har han rimeligvis modtaget Kongens Befaling at drage til det nordensjældske Norge med den ovennævnte Opfordring af 5te August, og
- ↑ Det danske Rigsraads Breve af 26de September og 25de November 1523, K. Fredriks Brev af 2den December og Hertug Kristians af 5te December s. A. Dan. Mag. 3die Rekke II. 258–259, 261–264.
