Norges ældre Biskopper, Hoskold af Stavanger, Magnus af Hamar og Olaf af Bergen, desuden Hans Mule af Oslo, som nu rimeligvis modtog sin Vielse, og den ligeledes nyviede Jan Aressøn af Hole, i alt følgelig sex Biskoper af den norske Kirke, – samt af de verdslige Stormænd: Ridderne Vincentius Lunge, Olaf Galle, Gaute Galle, Jachim Gris, og Væbnerne eller Svendene Erik Ugerup, Olaf Bagge, Erik Erikssøn og Jørgen Krukow, i alt otte Verdslige. Det Søndenfjældske var følgelig repræsenteret ligesaavel som det Nordenfjældske, men Henrik Krummedike var ikke tilstede, udentvivl fordi Erkebiskoppen ikke har villet erkjende ham for Medlem af det norske Rigsraad, og heri har havt Hr. Vincentius paa sin Side. Forresten var en Raadsforsamling af fjorten Personer, efter hvad der i Norge i senere Tider var det Almindelige, at regne ser temmelig talrig.
Et af Raadets første Foretagender var formelig at opsige Kong Kristian Lydighed. Dette skede den 5te August 1524[1]. Med Hensyn til hans Eftermand i Norges Kongedømme var der, saavidt man ved, ikke Tale om nogen anden end Kong Fredrik af Danmark. Men den Mening gjære sig derhos gjældende, at hans Antagelse skulde betragtes som et frit Valg uden Hensyn til Arveret, og at hans Kongedømme skulde indskrænkes ved en egen Haandfæstning for Norges Vedkommende, hvorved da Norge skulde fmemtræde som et selvstændigt, Danmark fuldkommen sideordnet Rige. At Vincentius Lunge har været Hovedmand ved denne Haandfæstnings Affattelse, og at det er hans Styrelsesgrundsætninger i det Verdslige, som igjennem den fortrinsvis udtale sig, er der stor Grund til at tro. Det var ogsaa Vincentius, hvem det blev fortroet at forelægge Kong Fredrik det af Raadet vedtagne Udkast og modtage hans Tiltrædelse til og Stadfæstelse av samme. Imidlertid er det ogsaa klart, at Erkebiskoppen og Biskopperne have havt en virksom Haand med i Arbeidet, og at mangen Bestemmelse skriver sig fra dem. Hvad Tid Raadet er blevet færdig med Udkastet til Haandfæstningen, vides ikke; men man seer, at det er forblevet samlet, og at ogsaa Vincentius har deeltaget i dets Forhandlinger en Stund ind i September Maaned.
Raadet viste den fiendtligste Stemning mod Henrik Krummedike og fulgte heri udentvivl Hr. Vincentius's og maaske ogsaa Erkebiskoppens Vink. Et Brev til Kongen, udfærdiget i Bergen den 23de August i Raadets Navn, vidner herom. Det er en formelig Klage mod Hr. Henrik og en Udvisning ikke alene af Rigets Raad, men hvad meer er, af selve Norges Land. I Kong Hans's og Kong
- ↑ Det er en aabenbar Feiltagelse, naar Hvitfeldt henfører Opsigelsen til samme Dag 1523, hvilket paa flere Steder er paavist, blandt andre i Sml. VI. 63. Not. 3.
