Kristians Tid – heder det – havde Hr. Henrik Krummedike stor Magt, Befaling og Forlening i Norge, hvori han dog opførte sig uredelig og utilbørlig baade mod Rigets aandelige og verdslige Herrer og mod den fattige Almue, saa Ingen ham stort takker eller agter. Han havde ti Len i Riget, af hvilke han gjorde dette ringe eller ingen Tjeneste og Afgift, og dog, ikke fornøiet hermed, fordrede han dagligen mere sig til Gavn, men Rigets Indbyggere til Besværing og Tvang i alle Maader. Derfor har Raadet nu taget fra ham alle hans Len og overdraget dem til Andre, der haabes at skulle vise sig Kongen og Riget troere; og Raadet lader derhos i Ydmyghed Kongen vide, at det efter denne Dag aldeles ikke vil have Hr. Henrik i sin Midte, og ei heller have ham boende eller opholdende sig i Riget. Dets Bøn og Begjæring er, at Kongen saaledes vil ordne denne Sag, at Raadet og Rigets Indbyggere ikke herefter skal skee nogen Overlast eller Skade af ham, da man ellers med Tiden nødes at komme til yderligere Handling med ham derom[1]. – Stilen i dette bittre og myndige Brev røber Hr. Vincentius som Sammensætteren.
Samme Dag udstedte Raadet, dog uden Olaf Galles Deltagelse, et andet Brev, hvori det gav en Fremstilling af Nils Henrikssøns og især Olaf Galles Foretagender i forrige Aar, om dennes Strid med Hans Mule, hvilken dog var bleven venligen forligt, da sidstnævnte var gangen Kong Fredrik til Haande. Siden havde Hr. Olaf, som altid tilforn, vist sig „Norges Krone en tro indfødt Mand“, hvilket man er forvisset om, at han ogsaa for Fremtiden vil vedblive at være. Det er derfor Raadets Bøn til Kongen, at han vil forlene Hr. Olaf Galle med Akershus Slot og Len, hvilket Raadet, i Fortrøstning til Kongens Samtykke, har lovet og tilsagt ham, „efterdi han er en duelig, nyttig indfødt Rigets Ædling, som Riget i alle Maader vel trænger til“[2].
Den 2den September vare alle de ovenfor nævnte Raadsmedlemmer tilsammen i Bergen, da de paa denne Dag fældte Dont i en Arvesag[3]; og endnu den 7de September maa Raadet have været samlet der, da det paa denne Dag udfærdigede en Skrivelse til Kong Gustav i Sverige angaaende Vikens, eller den nordlige Deel af Baahuslens, Tilbagegivelse til Norge, hvilket Landskab Svenskerne i Begyndelsen af 1523 havde besat[4]. En af dets Forretninger paa nærværende Møde maa forresten ogsaa have været at indvilge en Skat til Kong Fredrik[5].
Naar Raadsmødet har opløst sig, vide vi ikke; men før dette er
