Har Kongen Tiltale til nogen Biskop, Prælat eller anden Klerk,
da skal han tiltale ham for hans tilbørlige Dommer,i hvad Sag
det er, undtagen den angaar Jordedele, Kjøbstadgods eller andre aldeles
verdslige Sager, hvilke bør behandles for verdslige Dommere.
Tiltale til noget Medlem af Rigets Raad, som gjælder Ære, Liv og Gods, skal skee for det hele Rigsraad.
Kongen skal ikke formene nogen Biskop, Ridder eller Riddersmandsmand at befæste sin Gaard i Norge sig selv og Riget til Gavn.
Kongen skal ikke skrive eller kalde sig ret Arving til Norge efter denne Dag.
Kongen skal modtage alle Slotslove i Norges Rige af Norges Riges Raad og forpligter sig til at overdrage dem til samme Riges Ædlinge, indfødte og indgiftede gode Mænd, at holde dem til Kongens Haand, og til Erkebiskoppen af Throndhjems og Norges Raads Haand, efter Kongens Død.
Da Norges Rige er et frit Valgrige, skal Kongen ikke forlange af Rigets Raad eller dets Indbyggere, at nogen hans Søn eller nogen Anden i hans Tid skal udvælges til Konge efter ham.
Ingen skal efter denne Dag optages i Norges Riges Raad, uden den, som Kongen med Raadet optager, og da skal han sverge den Ed, som tilhører.
Kongen skal, med Norges Raads og Indbyggeres Hjælp, indløse Orknøerne og Hjetland til Norges Krone, hvilke hans Fader Kong Kristian udsatte uden Norges Riges Raads Samtykke og Villie.
Naar nogen Herredag skal staa, skal Kongen med Brev og vist Bud forkynde det eet eller et halvt Aar forud.
Kongen skal lade sig krone i Norge, i Throndhjem eller andensteds inden Riget, hvor ham og Norges Riges Raad synes bedst og bekvemmeligst at være.
Ingen Kongens Foged eller Embedsmand skal befatte sig med den hellige Kirkes Tiende eller Rente.
Ingen skal i Norge have sit Gods frit med kongelig Rente (skattefrit) Kronen til Skade og Afdrag, uden de Sædegaarde, som Kirken og Ridderskabet have, samt Ytterøen og Grib, som fra gammel Tid have ligget „frit med al kongelig Rente“ under Erkestolen i Throndhjem, og endelig de som Kongen det naadeligen har forundt eller vil forunde, eller som fra Arilds Tid have været fri.
Alle Prester skulle have sine Prestegaarde fri, samt sit eget Folk, som de have i Tjeneste i Prestegaarden, med al kongelig Rettighed
