Hvad Klagen mod Hr. Henrik Krummedike angaar, da blev ogsaa den af Hr. Vincentius fremlagt for Kongen. Men Hr. Henrik var selv tilstede, modbeviste den ved en Ed af 24 Riddere og blev frifunden af Kongen. Derved kom han dog ikke tilbage i Besiddelsen af sine Len. Vel skrev Kongen den 2den December 1524 til Erkebiskop Olaf, at det norske Raad ikke heri skulde gjøre Hr. Henrik nogen Hindring. Men Brevet var uden Virkning, og Kongen selv raadede ham strax efter at stille Sagen i Bero indtil Videre. Forholdet mellem ham og Hr. Vincentius blev, som let kan tænkes, ved alt dette værre og ikke bedre. I Virkelighed kom Henrik Krummedike ikke igjen i fuld Besiddelse af sine norske Len før i 1529, hvorom senere skal tales[1]. Vincentius var endnu paa Krogen Slot (ved Helsingør) den 6te Januar 1525, men inden den 28de Februar var han igjen i Bergen efter velforrettet Erende[2]. Fredrik I var da nu, og skrev sig siden: udvalgt Konge til Norge. Videre kom han ikke. Han blev aldrig Konge til Norge, da han ikke nogensinde blev kronet der.
Fredrik var tre og femti Aar gammel, da han blev Norges Konge. Han var ingen kraftig Karakter, heller ikke aaben og ærlig; men han havde en god Forstand og ikke liden Menneskekundskab. Han forstod at vente rolig til det beleilige Øieblik kom og da at handle med en underfundig Slughed, der efter hin Tids Anskuelse maatte give ham Ret til at benævnes en statsklog Fyrste. Kongedømmet viste sig i Norge ligesom i Danmark under hans Styrelse yderst svagt, deels paa Grund af de saare indskrænkende Haandfæstninger, der i begge Riger bandt Kongen, deels paa Grund af den usikkre Stilling, hvori hans ved slette Midler erhvervede Kongedømme svævede al den Tid det varede. Desto større var i begge Riger Raadets Myndighed; og i Norge især de tvende Mænds, der kunde siges at lede det derværende Raad, nemlig Erkebiskop Olafs og Vincentius Lunges. Men begge Steder kom ogsaa den Splittelse og Svaghed, der saa ofte karakteriserer en oligarchisk Raadsstyrelse, ideligen tilsyne. I Danmark sporedes desuden ofte til Rigsraadets Ærgrelse tydsk-holsteinske Raadgiveres Indflydelse paa Kongen. I Norge var
