September over. Paa denne Dag udstedte de samlede norske og danske Raadgivere, som allerede ovenfor ere nævnte, et Vidnesbyrd om Kristians hæderlige og christelige Færd samt gavnlige Virksomhed under hans Ophold ved Herredagen[1]. I dette Vidnesbyrd nævnes han af Raadet selv, uagtet dets forud negtede Hylding: „ret Arving til Norge“. Raadet har muligen seet Titelen fra den Side, at den, som benyttet af Kristian tidligere end Kong Fredriks Haandfæstning, ikke ved denne kunde fraskrives ham, da Fredrik der kun nedlægger den for sin egen Person. Strax efter forlod Hertugen med sine danske Raadgivere Oslo til Skibs, og den 13de September 1529 landede han ved Vardberg, hvorfra Reisen videre gjennem Danmark fortsattes til Lands. Henrik Krummedike, som ved denne Leilighed for sidste Gang optraadte i Norge, døde Aaret efter, 1530 i Slutningen af Marts, paa et af sine Godser i Skaane. Hans Virksomhed i Norge havde heel igjennem været høist mærkelig og indgribende, om just ikke altid prisverdig og til Landets Gavn[2]. At Hertug Kristian ikke har hjembragt til Danmark de venskabeligste Følelser mod Erkebiskop Olaf, det norske Raad og Nordmændene i Almindelighed, er høist sandsynligt; ligesom og at disse Følelser ikke have været ganske uden Indflydelse paa hans Stemning mod Norge, da dette Rige syv Aar senere var kommet i hans Magt.
Vi have ovenfor sagt, at Hertug Kristians Komme til Norge virkede en Stilstand i Fiendtlighederne mellem Erkebiskoppen og Hr. Vincentius. Denne Stilstand var imidlertid af saare kort Varighed. I Slutningen af 1529 finde vi Fiendtligheden igjen i fuld Gang fra Erkebiskop Olafs Side. Jamteland, Vincentius’s Len, var denne Gang Tvistens Gjenstand.
I Hr. Vincentius’s og dennes Fogeds Fraværelse havde Erkebiskoppen sendt en vis thrøndisk Stormand, Haakon paa Egge, ind i Jamteland med det Budskab til Almuen, at Kongen havde frataget Vincentius Lenet og givet det til Erkebiskoppen. Dette maa have været enten reen Opdigtelse, eller grundet paa en stor Misforstaaelse; thi det er ingen Tvivl uudcrkaftet, at Hr. Vincentius den 16de Juli 1528 fik Kongens fornyede Lensbrev paa Jamteland[3], og nogen senere Forandring heri findes ikke at være gjort. Haakon paa Egge – heder det – udspredte tillige, at Vincentius med Hustru og Børn var rømmet af Landet i Kongens Unaade. Men Jørgen Karlssøn paa Hof i Jamteland modsatte sig Haakon paa Vincentius’s Vegne, negtede Sandheden af de udspredte Rygter og forestilte Almuen, at
