den, før den gav sig under Erkebiskoppen, burde see Kongens Brev for Rigtigheden af hans Paastand. Jørgen underrettede ogsaa Hr. Vincentius i Bergen om hvad der var paafærde. Denne blev, som let kan tænkes, yderlig opbragt, fik under 4de December 1529 et Vidnesbyrd fra Esge Bilde samt flere Raadsmedlemmer og gode Mænd i Bergen for Kong Fredriks Lensbreve til ham paa Jamteland, baade paa det af 16de Juli 1528 og paa et ældre af 2den April 1525[1], og sendte nu dette Vidnesbyrd til Jørgen Karlssøn til videre Forkyndelse med et Brev, hvori han paa sin sedvanlige Vis i de heftigste Udtryk for løs paa Erkebiskoppen og Haakon paa Egge, og med det samme lod Jørgen vide, at hvad ham og Erkebiskoppen var imellem, dermed havde Jamtelands Indbyggere intet at skaffe[2]. Men Jamterne synes virkelig heller at have ønsket sig Erkebiskop Olaf til Lensherre end Vincentius Lunge, og derfor lykkedes det ogsaa Erkebiskoppens Foged, Thrond Ivarssøn, at faa thinget største Delen af Landet under Erkebiskoppen inden Februar 1530[3]. Og under 20de Marts næst efter takkede Almuen Erkebiskoppen, fordi han havde sendt dem Thrond Ivarssøn som Foged, og yttrede tillige i sit Brev den Forhaabning, at de vilde komme til at beholde Erkebiskoppen til „Landsherre“. De sendte ham ogsaa en Ansøgning af samme Dag, hvilken de bade ham besørge Kongen til Hænde[4]. Ansøgningen indeholdt flere Anker, som henstilledes til Kongens Afgjørelse, og til Slutning det Ønske, at Kongen vilde skikke dem til „Landsherre“ Erkebiskop Olaf i Throndhjem, fordi, naar Kongens Fogeder der i Landet gjorde dem nogen vrang Overlast, da tyktes det dem for langt at løbe med sin Klage til Danmark eller til Bergen[5].
Vincentius Lunge følte sig aabenbare paa denne Tid trykket af sine Uvenners Klager og Beskyldninger, og da Kongen havde tilsagt en Herredag af baade Danmarks og Norges Raad at møde i Kjøbenhavn otte Dage efter St. Hans 1530, saa besluttede han snarest muligt at drage til Danmark for her personlig at tale sin Sag hos Kongen. Paa Reisen didhen tilskrev han fra Tunsberg den 9de April sine mest formaaende Venner i Jamteland, navnligen den før nævnte Jørgen Karlssøn, og bad dem udvirke af fire og tyve de gjæveste Mænd i Landet et forseglet Vidnesbyrd. Hans Uvenner beskyldte ham for at have villet lade sig hylde af Jamterne til Konge; –
- ↑ Sml. I. 57–59.
- ↑ Smst. 54–56. Brevet er der feilagtig dateret: Mandagen efter St. Anne Dag; mon ikke en Feillæsning for St Andreæ Dag? hvilken da bliver 6te Decbr. Originalen findes blandt de münchenske Arkivsager, der i sin Tid afgaves til Sverige.
- ↑ Thrond Ivarssøns Brev til Erkebiskoppen af 9de Febr. 1530 Sml. I. 60–62.
- ↑ Sml. I. 63.
- ↑ Smst. 64–66.
