Vidnesbyrdet skulde gaa ud paa at fralægge ham denne Beskyldning, og han sendte et af ham selv forfattet Udkast, hvilket de Tilskrevne skulde besørge udfærdiget[1]. Udkastet er endnu til[2], men om det virkelig er blevet udfærdiget i den ønskede Form, er usikkert.
Svigermoderen Fru Ingerd, der nu som altid stod fast paa Hr. Vincentius’s Side, har ganske vist ikke mindre end han faaet føle Erkebiskoppens Uvenskab. Det er høist sandsynligt, at den Vanskelighed hun havde med at forsvare sine Forleningen Fosen-Len (Nordmøre), Sunmøre, Romsdal, Stordal og Herdal, har bevæget hende til at drage fra sin Sædegaard Østeraat til Bergen og der afstaa hine Forleninger til sin anden Svigersøn Hr. Nils Lykke. Han erhvervede ogsaa Kongens Brev paa dem, og ved sin Skrivelse fra Bergen af 19de December 1529 kunde han fremstille sig for Indbyggerne som deres Lensherre[3]. Dette var et klogt Skridt, der udentvivl banede Veien til et Forlig mellem de Stridende. Thi Nils Lykke havde ikke hidtil blandet sig i Striden og stod sig endnu ret godt med Erkebiskoppen. Han kunde hindre, at de omtalte Len kom i Erkebiskoppens Hænder, og derhos var det nu hans eget Gavn at optræde som Fredsmegler. Han gjorde ogsaa dette ifølge en Fuldmagt, som Vincentius i sin Knibe havde meddeelt ham, og Esge Bilde lagde sit Ord med i Vegtskaalen[4]. Ikke før havde Hr. Vincentius naaet Danmark, før han ved Brev fra Erkebiskoppen selv fik vide, at Nils Lykkes Meglingsforsøg havde havt det ønskede Held, og samme Dag, den 4de Mai 1530, kunde han fra Andvorskov i Sjælland tilskrive Erkebiskoppen som sin Ven og stadfæste Forliget[5], hvis nærmere Vilkaar forresten ere os ubekjendte.
Vincentius gjorde vistnok alt hvad han kunde for under Opholdet i Danmark at indynde sig igjen hos Kong Fredrik. Det var ved denne Leilighed han den 15de Juli afleverede til Kongen Klenodierne fra Apostelkirken i Bergen[6]. Ganske har det dog neppe lykkets ham at vinde Fredrik for sig; og sin gamle Myndighed i Norge fik han ikke dengang tilbage, hvor meget han end bestræbte sig for at blive sat til Høvedsmand igjen paa Bergenhus Dette var for Tiden hans Ønskes høieste Maal, og han gik endog saa vidt, at han ved sin Tilbagekomst til Norge ved et aabenbart Bedrageri vilde see det opfyldt.
Da han kom til Bergen, sendte han den 8de September 1530 Bud til Hr. Esge Bilde paa Bergenhus og forlangte i Vidners Paahør af denne Slottet overgivet, da, som han sagde, Kongen havde forlenet ham med det i ti Aar. Hr. Esge svarede, at han ikke vilde opgive Slottet til nogen anden end Kongen selv. At han heri hand-
