skjønt det ikke undgik, som vi strax skulle see, alligevel, men paa en anden Maade, at blive et Offer for Befæstningsplanen.
Man valgte til Slutning at ryddeliggjøre Kongsgaardens Omegn fuldkommen og her indrette sin Hovedfæstning. Christkirken med tilhørende Bygninger var altsaa dømt til Nedbrydelse. Da Hr. Esge gik den egennyttige og magelige Biskop, Olaf Thorkelssøn, ret paa Livet, synes denne ikke at have gjort nogen kraftig Modstand. Heller ikke indtraadte nogen saadan fra Kapitelets Side. Gjengjæld bødes dem alle, Trudsler manglede vel heller ikke, og den Første i Kapitelet, Erkedegnen Gjeble Pederssøn, der senere fremtraadte som en aabenbar Tilhænger af Luthers Lære, og ganske vist allerede nu var det i sit Hjerte, var rimeligvis kun en lunken Forsvarer af Papismens og Hierarchiets Mindesmærker, hvor kunstneriske og pragtfulde disse end kunde være. Den 15de Februar 1531 blev en Overenskomst sluttet i Christkirkens Sakristi mellem Biskop Olaf, Erkedegnen Gjeble Pederssøn samt Kanniken Mogens Jonssøn paa den ene Side, og Hr. Esge Bilde, paa Kongens Vegne, paa den anden, i Overvær af Hr. Vincentius Lunge samt 13 Raadmænd af Bergens By. Biskoppen og Kapitelet opgave, paa Kongens Bøn og for Rigets Nytte og Forsvar, Kathedralkirken til Nedbrydelse og Bortflytning, eftersom den fandtes at staa Bergenhus Slot for nær og til Hindring. Derimod skulde Munklifs Kloster med tilhørende Indtægt og Gods overgives Biskop og Kapitel til en Domkirke, dog med Forpligtelse at bemande og forsvare det mod Kongens og Rigets Fiender, samt føde og opholde Nonnerne, som i Klosteret vilde forblive, saalænge indtil herom af Kongen eller Rigsraadet maatte fattes en anden Bestemmelse. Brev paa dette blev samme Dag udfærdiget af Biskoppen og de tvende tilstedeværende Kanniker og beseglet ikke alene af disse, men ogsaa af tre andre Kanniker[1].
Man skred nu til Nedbrydningen af Christkirken og tilhørende Bygninger med største Hast og Iver. Ved Breve fra Biskop Olaf af 21de Februar–15de Marts opfordredes Almuen fra de Bergen nærmest omkringliggende Kirkesogne til at møde i Byen paa visse Dage for at hjælpe til med Ødelæggelsesverket, der paa Esge Bildes Vegne lededes, og det som det heder med stor Dygtighed, af en Hans Prydtz. Arbeidet gik rask fra Haanden, og den 1ste Mai 1531 synes det i det væsentligste at have været fuldbragt. Thi ved et Brev af nævnte Dag oplod Biskop Olaf til Esge Bilde „den Jord og Grund, hvorpaa Domkirken med alle dens Bygninger tilforn stode, for herefter bestandig at ligge under Bergenhus Slot“; og i
- ↑ Sml. II. 36–38.
