til Visitator og Reformator for alle Cistercienserklostere i de tre nordiske Riger. Denne Matthias var, som hele hans Adfærd viser, en yderst uverdig Klostermand. Han solgte, pantsatte eller forstak Klosterets Jordegods og Kostbarheder, og da han havde sat dets Midler overstyr, for han fra det til Oslo, og tilvendte sig, uvist paa hvilken Maade, den ledige Abbedverdighed i Hovedøens Kloster. Men her fortsatte han sit forrige Liv, saaledes at Biskop Hans Reff nødtes til at afsætte ham. Han for da til Danmark, hvor det lykkedes ham at erhverve nye Breve paa Tuterøen; og nu kom han did tilbage, skjønt han heller vilde havt Lyse-Kloster, hvis Abbed det dog ikke lykkedes ham at faa fordreven. I det allerede af ham tidligere mishandlede Tuterøens Kloster huserede han nu efter sin Tilbagekomst paa sin gamle Vis og førte det forargeligste Levnet, indtil Erkebiskoppen omkring 1530 fandt sig opfordret til at skride ind for at komme Klosteret tilhjælp. Han lod Abbed Matthias gribe og stillede ham for en geistlig Ret, bestaaende af 9 Klostermænd, blandt hvilke Abbeden af Holm nævnes først, og foruden ham Dekanus i Nidaros og 8Kanniker sammesteds. Mange Beskyldninger fremsattes mod ham baade vedkommende hans forargelige Levnet og hans uforsvarlige Klosterstyrelse; og han synes at være bleven fældet i en stor Bod til Erkebiskoppen. For at kunne udrede denne pantsatte han den 11te April 1531 paa Østeraat fire af Klosterets Gaarde til Hr. Nils Lykke. Men ikke nok hermed. Til samme Tid synes han at have afstaaet hele sit Kloster til den samme, og Nils Lykke udstedte den 13de April samme Aar fra Østeraat et Brev, hvori han erklærer, at da Broder Matthias og menige Konvent i Tuterø nu velvilligen har opladt ham sit Kloster med Gods og Ejendom, saa forpligter han sig til, hvis Kong Fredrik vil lade ham beholde det, at betale Abbeden 200 Lod Sølv, af hvilken Sum han allerede har modtaget Halvdelen, ligeledes hvert Medlem af Klosteret en vis Sum eengang for alle, og desuden Abbeden aarlig for Livstid 40 Mark rede Penge Nils Lykke gik med denne Overenskomst til Danmark og fik den i Kjøbenhavn stadfæstet af Kong Fredrik paa samme Dag, som Stadfæstelsen paa Reins Kloster til Fru Ingerd blev given, nemlig den 1ste Mai 1532. Hans Valg ved Abbed og Brødre til Forstander for Tuterøens Kloster og dets Ejendomme blev godkjendt af Kongen mod at han skulde opfylde de Forpligtelser, han havde paataget sig mod Abbeden og Brødrene, og gjøre en christelig Skik i Klosteret med Gudstjeneste og Guds Ords Forkyndelse.
Da dette skede var Hr. Nils, som vi siden skulle see, paa en Maade landflygtig fra Norge; og Omstændighederne der have maaskee fat Erkebiskoppen i Stand til at forhindre Klosterets fuldkomne Sekularisation endnu en Stund, ja endog saa længe, at Hr. Nils selv ikke
