Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/731

Denne siden er ikke korrekturlest
717
Herredag i Kjøbenhavn.

Skrivelse af 3die August fra Stavanger, idet han tillige meddelte ham Efterretninger om Herredagen, fra hvilken han netop da maa være hjemvendt[1]. Det kunde være muligt, at dette Biskop Hoskolds Brev allerede var kommet Erkebiskoppen til Hænde og af ham var meddelt Gustav Trolle, da denne udstedte sin Opfordring.

Gustav Trolles Opfordringer om Hjælp for Kristian fra Biskopperne og andre hans Venner i Norge lød ikke for døve Øren. Baade Skibe, Kirkesølv og Penge blev tilveiebragt. Det samledes i al Hemmelighed, og Jørgen Hanssøn bragte det til Nederlandene Kongen til Hænde[2].

Herredagen i Kjøbenhavn udrettede intet af Betydenhed, især af den Grund, at Kong Fredrik ikke selv kom der tilstede. Paa Reisen til Kjøbenhavn fik nemlig Kongen sikkre Underretninger om, at Rustninger fandt Sted i Ostfrisland paa Kristians Vegne. Han standsede derfor i Fyen, og efterat han derfra ved tre Herrer havde sendt en Meddelelse til Herredagen, vendte han igjen tilbage til Gottorp. Kongens Meddelelse af 2den Juli gav Oplysning om hine Rustninger og henvendte sig særligen til Norges Raad med Forestillinger om Norges Forpligtelse til at blive ved Danmark og holde sin Tro mod Kong Fredrik. Den fremstillede et Angreb paa Norge fra Kristians Side som høist sandsynligt og opfordrede Raadet til at sørge for Landets Forsvar. Den lovede ogsaa Afhjælpning af Norges Anker, naar disse bleve forelagte Danmarks Riges Raad og Kongen[3].

De norske Raadsmedlemmer paa Herredagen foretog sig virkelig ifølge denne Opfordring at opsætte nogle Artikler, og bestemte tillige den 15de Juli, at Biskop Hans Reff af Oslo og Kansleren Matthias Hvoruf skulde forblive i Danmark og overvære en ny Herredag, der skulde holdes omkring 8de September i Nyborg[4]. Men denne Herredag blev igjen afsagt paa Grund af de stedse meer og meer truende Udsigter, og Biskop Hans Reff fik, ved Kongens Brev fra Gottorp af 23de August, Orlov at vende hjem igjen til Norge[5]. Allerede meget tidligere maa flere af de norske Raadsmedlemmer være hjemvendte. Biskop Hoskold af Stavanger, have vi seet, var allerede den 3die August igjen ved sit Sæde.

Esge Bilde blev dog tilbage og havde en Sammenkomst med Kongen paa Gottorp i August Maaned. Her viste det sig klart, hvormeget det var Fredrik om at gjøre at vinde Erkebiskop Olaf. Kongen bad Esge forsikkre denne om, at han ingen Mistanke nærede til ham, men var ham naadig og velvillig; han stadfæstede ham i de Len, han ønskede, og indrømte ham tvende Gaarde ved Steenvikholm.

  1. Sml. II. 69–72; Langes Klh. 2den Udg. 387.
  2. Hvitf. Fr. I. u. 1531 (Kv.-Udg. 263).
  3. Sml. II. 63–67.
  4. Smst. 67–68.
  5. Smst. 73.