Engelbrektssøn, og som har udbredt mørkere Skygger over hans Karakter, end den muligen i sig selv har havt.
Men hvorledes nu end hermed kan have forholdt sig, og hvilke Betænkeligheder og Tvivl der kunne have opsteget i Olaf Engelbrektssøns Sjæl i Afgjørelsens Øieblik, – dette var, maaskee endog før han ret havde gjort sig fortrolig hermed, kommet; og han valgte at stille sig paa Kristians Side.
Det havde omsider efter mange Vanskeligheder lykkets Kristian at samle en Hær paa 7000 Mand. Denne indskibede han i Holland paa 25 Krigs- og Førselsskibe og gik under Segl den 26de October 1531. Men gjentagne Storme splittede hans Flaade i Nordsøen; flere Førselsskibe gik til Grunde og med dem hans svære Skyts og hans Skat[1]. Efter at have lidt meget, løb endelig hans Flaade i de første Dage af November i en daarlig Tilstand ind i forskjellige Havne paa Norges Sydkyst, især paa Agdesiden. Kristian selv kom en 5te November ind i Hestnes Havn i Nedenæs Len, og herfra udstedte han den 6te November sit første Opraab til Nordmændene.
Han fremstiller sig heri som om han var kommen til Norge for at befrie Folket fra al den Ulov og Uret, som var det tilføiet af dem, der i hans Fraværelse egenmægtigen havde opkastet sig til dets Herrer. Han omtaler det meget Krigsfolk, han har fort fra Holland, hvilket han strax den følgende Dag vil fore til Oslo. Til denne Stad opfordrer han alle Embedsmænd og fire Mænd af hvert Fylke at møde ham for at faa hans Mening og Villie at vide. Dem som opsætte sig mod ham og Norges Rige og ikke ville lyde denne Skrivelse, skulle føres til Kongen, og Halvdelen af deres Gods skal tilhøre den som fanger dem, medens den anden Halvdeel tilfalder Kongen. De som tidligere have opsat sig imod ham, men nu ville af sig selv underkaste sig ham, vil han gjerne tage til Naade. Ingen Skat skal udgives uden til ham og hans Fuldmægtige. Til Slutning lover han at ville holde alt Folket ved „Guds og Norges Riges Lov“ og at „ville stikke sig imod dem alle som en christen Konge bør mod sine gode og tro Undersaatter“[2].
Kristian meldte strax Erkebiskop Olaf som og den i Throndhjem værende Gustav Trolle sin Komme til Norge. Han sendte derpaa Erkebiskop Olaf det udstedte Opraab til videre Kundgjørelse nordenfjælds og skrev ham endelig til den 8de November fra sit Skib under Indseilingen til Oslo. I dette Brev indbyder han Erkebiskoppen til Oslo, hvorhen han skulde tage med sig Lagmanden, Lensmænd, Borgermester og fire de ypperste Borgere af Throndhjems By og fire
