Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/737

Denne siden er ikke korrekturlest
723
Erkebiskop Olaf hylder Kristian II.

Hans Hylding var forbunden med visse Tilsagn fra Kongens Side, hvilke Gustav Trolle paa dennes Vegne maatte afgive: – 1) At Olaf Engelbrektssøn og hans Efterfølgere samt hans Kapitel skulde være fri for al Anklage fra Kongens eller hans Børns og Efterkommeres Side for Overenskomsten med Kong Fredrik, hvilken havde været nødvendig for at Erkebiskoppen kunde komme til sin Stol. – 2) At Kongen skal holde Kirker og Klostere samt deres Prælater og Personer ubrødeligen ved deres Friheder og Privilegier. – 3) At Olaf Engelbrektssøn og efterkommende Erkebiskopper af Nidaros skulle uforstyrret besidde, Domkirken til evindelig Eje, Fæstet Stenvikholm, hvilket han af Kirkens og Biskopsstolens Gods og paa Kirkens Grund har opbygget, Kongen, hans Børn og Efterkommere i Norges Kongedømme og Riget til Tjeneste og Forsvar. – Disse Punkter opsatte siden Erkebiskoppen skriftlig den 10de December, og de bleve alle indtagne i det Forsikkringsbrev, som Gustav Trolle derom udstedte i Throndhjem (Nidaros) den 12te December 1531[1].

Ilbud synes at have bragt Underretning om denne Erkebiskop Olafs Hyldingsaflæggelse til Kristian i Oslo endnu inden Aarets Udgang. Thi de første Dage i Januar 1532 finder man, at Kongen i Oslo har udstedt flere Breve, hvilke udentvivl forudsætte, at han nu var forsikkret om Erkebiskoppens hengivne Stemning. Den 1ste Januar forkynder han, at han har paalagt Erkebiskoppen at feide paa hans og hans Krones Uvenner, og lade dem gribe hvorsomhelst han kan overkomme dem, navnligen Hr. Vincentius, Fru Ingerd og Nils Lykke samt deres Tilhængere; og den 2den Januar kvitterer han for flere Summer, han har modtaget fra Erkebiskoppen, samt forlener denne med Thrøndelagen og Naumdal, ligesom hans Kapitel med Stjørdalen[2]. Den 5te Januar udstedtes, ligeledes i Oslo, i det norske Rigsraads Navn, et særskilt Hyldingsbrev til Kristians Søn Johannes. De enkelte Udstedere nævnes ikke i selve Brevet, derimod siges det at være udstedt „under Hr. Erkebiskoppens Segl af Throndhjem med alles vores Villie og Samtykke“[3]. Men man kjender dog Udstederne af en Paategning paa en Gjenpart af Brevet. De vare: Erkebiskop Olaf, Biskopperne Anders Miils (episcopus tegensis, Biskop af Teige), Magnus af Hamar, Hans Reff, Provst Matthias og Hans Anderssøn Abbed af Hovedø. Hvorledes Erkebiskoppens Segl er kommet for Brevet er ikke let at sige; thi han var sikkert paa den Tid det udstedtes i Throndhjem. Enten maa man antage, at Brevet er kommet fuld færdigt fra Erkebiskoppen, at det altsaa er beseglet af ham der hvor han opholdt sig, enten i Nidaros eller paa Stenvikholm,

  1. Sml. II. 94–97.
  2. Smst. 214–217.
  3. Kalkar, Aktstykker til Danmarks Hist. i Reformationstiden 66–70.