samme Leilighed, som det synes, Domkirkens Bibliothek. Erkebiskop Olaf havde tyet til sit Slot Stenvikholm i Stjordalen[1], hvilket han tidligere, ligesom i en Forudfølelse af hvad der nu indtraf, havde anlagt og vel befæstet. Men han formaaede ikke at gjøre den indfaldne Fiende nogen Modstand og frygtede desuden hvert Øieblik et Angreb ogsaa fra svensk Side, hvorfra virkelig Krigsfolk vare paa Veien til det Throndhjemske. I sin Nød tilskrev han den 3die Juni Kristian og opfordrede denne til at sætte sig i Besiddelse af Bergenhus snarest muligt, da ellers baade Erkebiskoppen og Almuen nordenfjælds snart vilde være ødelagte[2]. Men Kristian var da allerede selv i saa stor Knibe, at hans eneste Haab næsten stod til de indledede Underhandlinger. Han havde rigtignok, endnu før han kan have modtaget Erkebiskoppens Brev, for at styrke dennes Mod, under 7de Juni meldt ham fra Oslo, at en stor Magt fra Nederlandene allerede var i Søen til hans egen Undsætning og hver Dag kunde ventes[3]; men dette var, ligesom flere lignende Tidender, hvilke Kristian i sin Nød lod udsprede, en forsætlig Opdigtelse. Det burgundiske Hof var nemlig dengang saa langt fra at tænke paa at sende Kristian Undsætning, at det tvertimod stod i Begreb med at aabne Underhandlinger med Kong Fredrik[4]. Kristians Sag i Norge var, trods alle Opoffrelser fra Erkebiskoppens og enkelte Biskoppers Side for at opretholde den, i en haabløs Tilstand.
Vi ville ikke dvæle ved de langvarige Underhandlinger mellem Kristian og de danske Høvedsmænd for Oslo, – Underhandlinger, der førtes med liden Redelighed fra begge Sider. Udfaldet blev, som bekjendt, at Kristian erklærede sig villig til, mod fri Leide, at drage med de danske Fuldmægtige til Danmark til Kong Fredrik, for personlig at underhandle med denne og Danmarks Riges Raad. En Overenskomst blev derpaa sluttet den 1ste Juli 1532 paa Akershus, og Leide udstedt den samme Dag.[5]
Ved Overenskomsten betingedes adskillige Fordele for Kristians Tilhængere i Norge: – Riget skulde nu træde tilbage igjen i den Stilling til Kong Fredrik, hvori det var ved Kristians Ankomst; men alle de Biskopper, Riddere og gode Mænd, som vare gangne Kristian til Haande, skulde have Lov til, om de vilde, at forblive midlertidig i denne Ed og Forpligtelse, og ikke underkaste sig Kong Fredrik, førend Underhandlingerne mellem ham og Kristian vare komne til en en-
- ↑ Stenvikholm var beliggende i Størdalen ved Throndhjemsfjorden nogle Mile nordøst for Throndhjems By; Ruiner af det ere endnu tilbage i Skatvolds Sogn, Størdalens Prestegjæld.
- ↑ Paludan-Müller Gr. Feide II. 24–25.
- ↑ Sml. II. 234.
- ↑ Pal.-Müller Gr. Feide I. 72.
- ↑ Hvitf. Fr. I. u. 1532 (Kv.-Udg. 282–336). [Wikikildens note: Fotnotetegnet mangler i originalen.]
