Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/751

737

Fredrik I dør 1533.

dan Stadfæstelse udsat til Kongens næste Samtræde med Danmarks Riges Raad paa en Herredag, som var bestemt at afholdes i Nyborg omkring 8de Juni 1533, men som gik overstyr ved Fredriks i Mellemtiden indtrufne Død^[1].

I Fredriks sidste Styrelsestid foregik en Besættelse af Færøernes dengang ledige Biskopsstol, der er oplysende med Hensyn til Kongens Opfattelse af den norske Kirkes Forhold. Det heder nemlig, at en Kannik af Bergen, Amund Olafssøn, i 1532 blev valgt til Færøernes Biskop, og at han gav Kongen 1000 Gylden for hans Stadfæstelse^[2]. Ligeledes finder man, at denne Amund den 1ste Januar 1533 af Kongen, som da var paa Gottorp, fik „Livsbrev“ paa Biskopsdømmet paa Færøerne „efter deres Udvælgelse, Kaar og Begjæring, som der paa Landet bo, paa det at Guds Ord og det hellige Evangelium maa desydermere fange Fremgang og kjærligen prædikes og læres i alle Kirker paa Landet, og skal han være Hs. Majestæt og efterkommende Konger i Norge tro, holde hans Naades og Norges Krones Enighed og afvende Landets Skade og Fordærv“^[3]. Man maa heraf slutte, at Amunds Valg egentlig, skjønt han var Kannik i Bergen, er udgaaet fra Færøboerne selv, og at Kongen ved denne Leilighed har bragt i Anvendelse paa en under den norske Provins og Norges Rige hørende Biskopsstol en Bestemmelse, som egentlig kun var given for den danske Kirke, og, saavidt vides, aldrig var vedtagen i Norge, – nemlig at Stadfæstelse af Biskopsvalg ikke meer skulde udgaa fra Paven, og Pengene for Stadfæstelsen, ikke, som for, skulde gaa til Rom, men tilfalde Kongens, eller rettere Statens Kasse^[4]. Dette var altsaa et aabenbart Indgreb i den romerske Kirkes Ret. At Stadfæstelsesbrevet kaldes net Livsbrev“ er en Antydning til, at Kongen har betragtet Biskopsdømmet som en verdslig Forlening, og Udtrykkene i det Hele smage meer af lutherske end af romersk-katholske Anskuelser.

Kong Fredrik I døde Skjærthorsdag den 10de April paa Gottorp Slot, 61 Aar gammel, efter at han havde styret Norge i noget over otte Aar som udvalgt Konge, uden at være kronet.

113.

Mellemrige efter Kong Fredrik I’s Død. Kongevalget udsættes i 1533. Grevens Feide begynder i Danmark. Kristian III vælges af den jydske Adel til Danmarks Konge i 1534. Erkebiskop Olaf som Formand for Norges Raad dvæler med sin Erklæring.

Norge var nu atter kongeløst, og Kongedømmets Myndighed hjemfalden til Raadet med Nidaros’s Erkebiskop i dets Spidse. Dette

1. Pal.-Müller Gr. F. II. 40–43.
2. Hvitf. Fr. I. u. 1532 (Kv.-Udg. 361).
3. Sml. VI. 46.
4. S. o. f. II. 687.