Kristian selv intet Skridt vilde gjøre til sin egen Fordel; og derfor var det dem udentvivl begge, og især maaskee Prælaternes, velkomment at have Nødvendigheden af det norske Raads Tilstedeværelse at skylde paa for at faa Kongevalget udsat[1]. Det blev da besluttet, at man skulde indbyde Norges Riges Raad til en fælles Herredag i Kjøbenhavn ved St. Hans (24de Juni) 1534, og da skulde Kongevalget foregaa[2].
Forresten blev paa Herredagen Bestemmelser fattede med Hensyn til Danmarks Riges Styrelse ved Raadet, medens Kongedømmet var ledigt. Vigtige Forholdsregler toges ogsaa til Fordeel for den bestaaende romerske Kirke Blandt andet bestemtes, at herefter Biskopperne alene, hver i sit Biskopsdømme, skulde have Magt til at skikke Prester og Predikanter, – en Bestemmelse hvorved det maatte synes at stilles ganske til dem, at hindre den lutherske Læres Forkyndelse. De danske Prælater ansaa dette, som rimeligt kunde være, for en stor Vinding, og troede at kunne yttre til den norske Erkebiskop, idet man underrettede denne om den forestaaende Valgherredag det følgende Aar, – at paa den skulde ogsaa Kirkens Bedste overveies, og en saadan Styrelse i Kirken gjenoprettes, som havde været i de fremfarne Forfædres Tid[3].
Da Sagen om Kongevalgets Udsættelse var bragt paa det Rene, opbiede ikke det danske Raad noget Svar fra Norge paa det ovenom- talte Brev af 25de April, men tilskrev strax den 18de Juni det norske Raad med Indbydelse til en fælles Herredag i Kjøbenhavn til St. Hans 1534. I samme Brev opfordredes det norske Raad, med selvtiltagen Myndighed fra det danskes Side, til at lade det forblive baade med Bergenhus og med Kronens øvrige Slotte og Len „i den Skikkelse, som nu er“, indtil begge Rigers Raad samledes. Derimod nævnes intet her om det foreløbige norske Raadsmøde, som Brevet af 25de April havde opfordret Erkebiskop Olaf til at sammenkalde[4].
Erkebiskoppen havde imidlertid ikke forsømt dette. Den 11te Juni 1533 havde han fra Throndhjem ladet Kaldelse udgaa til et norsk Rigsmøde af Raad, Adel og Almue, hvilket skulde samles til Bud i Romsdalen til 15de August næst efter. Vel forestilte Esge Bilde ham, i et Brev af 8de Juli fra Bergen, at det danske Rigsraad havde udsat Kongevalget til dets Sammenkomst med det norske i næste Aars Sønner, at det norske Rigsmøde derfor gjerne kunde udsættes til Vaaren, da det nordenfjældske Raad ved Pinds kunde holde Møde i
