have været udskreven af begge Rigers Raad i Forening. – De der fra den afdøde Konges Tid havde Norges Krones Len og Slotte, skulde beholde dem, indtil en ny Konge var valgt, dog saaledes at de holdtes til det norske Raads Haand alene, og af dette overleveredes til den Valgte. – Norges Krones Indtægter skulde endelig opbæres som hidtil, men holdes tilstede af Opbærerne for, tilligemed Lenene og Slottene, af Norges Raad at overdrages til den valgte Konge, naar denne kom til Norge for at krones, da han tillige skulde stadfeste alle Rigets Friheder[1].
Alt dette var i fuldkommen Orden; men det kom an paa, hvorvidt, naar det kom til Stykket, de danske Embedsmænd i Lenene og Befalingsmænd paa Slottene vilde vise sig Norges Sag tro, og ikke, hvad der allerede yttrede sig Tegn til, vilde foretrække at holde sig til det danske Rigraad. Esge Bildes ovenberørte tidligere Henvendelse til Danmarks Riges Raad om at afløses i Befalingen paa Bergenhus var i denne Henseende intet godt Forvarsel; og Erik Gyldenstjernes Løfte fra Akershus, idet han undskyldte sig for at møde i Bud: at han vilde rette sig efter hvad de Mødende beslutte „det Yderste, han maa og kan“, – var ubestemt og lidet betryggende[2].
Mange andre Sager bleve paa Rigsmødet i Bud forhandlede. Af Kirken vedkommende Ting, som der kom fore, kjender man kun en Forestilling af Biskop Hans Reff af 2den August 1533, hvilken blev Forsamlingen tilsendt fra Oslo. Den indeholdt Klager over de Ind- greb i geistlige Sager, som Kongerne Kristian II og Fredrik I havde tilladt sig ved at overdrage til verdslige Bestyrere flere opgivne geistlige Stiftelser i Oslo Biskopsdømme, samt over Mogens Gyldenstjernes Adfærd mod Hovedøens Kloster i 1532. Biskop Hans forlangte, i Henhold til det danske Raads ovenomtalte Skrivelse af 25de April, at Erkebiskoppen og det norske Raad skulde tage sig af og rette paa disse Uordener. Man finder dog ikke, at Raadet har gjort noget Skridt i denne Anledning. Det blev vel udsat til at komme under Forhandling paa Herredagen i Kjøbenhavn, eller til at betinges afhjulpet i den vordende Konges Haandfæstning[3].
Erkebiskoppen og det norske Raad havde da paa Forsamlingen i Bud forpligtet sig til at møde paa en for begge Riger fælles Valgherredag i Kjøbenhavn ved Midsommerstid 1534. Den behørige Leide for dem blev udstedt af det danske Rigsraad paa en Herredag i Odense i November, og intet syntes nu at være i Veien for at Valgherredagen kunde komme til at samles i Kjøbenhavn til den fastsatte Tid. Men Erkebiskop Olaf var nu som før lidet lysten paa at indfinde sig
