til den fælles Herredag. Allerede flere Vanskeligheder, som han vakte med Hensyn til Leiden, vise tydeligen dette; men dem fik Esge Bilde ved sin Ufortrødenhed ryddet afveien. Alligevel kom ikke Erkebiskoppen længer end til Bergen. Der var han ved St. Hans Tid 1534 og afgjorde i Forening med Raadsmedlemmerne Nils Lykke og Johan Krukkov adskillige Regjeringsanliggender; men af Kjøbenhavnsreisen blev der intet med nogen af dem. De bestemte sig nemlig den 23de Juni til at sende et Undskyldningsbrev til de norske og danske Raadsmedlemmer, som antoges at være forsamlede i Kjøbenhavn. De havde – skrev de – nu ligget ser Uger paa Reisen til Danmark, og det blev dem umuligt at komme til Herredagen; men de sendte Fuldmagt for de norske Raadsmedlemmer, der mødte, og da disse antoges muligen ikke at blive mange, tillige for tvende Medlemmer af det danske Raad, Mogens Gjø og Biskop Ove Bilde, at træde sammen med de norske og med dem at handle til Norges Bedste[1]. En Kannik fra Throndhjem, Jens Olssøn, skulde tilligemed Hr. Esge overbringe deres Brev og Budskab[2].
Vincentius Lunge havde imidlertid, rimeligvis midt i Juni, givet sig paa Reisen til Herredagen landveis; og da Esge Bilde fandt, at han ei kunde overtale Erkebiskoppen, gav ogsaa han sig paa Veien tilsøs. Han havde alt siden 1531 stræbt, men forgjæves, at blive af med Befalingen paa Bergenhus. Nu overdrog han, den 29de Juni, Slottet til sine Svende under Anførsel af den paalidelige Thord Roed; han skulde holde Slottet til Hr. Esges Haand og ingen Andens, og i Tilfælde af hans Død, til Norges Krone og Rigsraad, dog saaledes at han ikke overleverede det, før Rigerne vare samlede i Enighed og Forbund. Derpaa gik Esge Bilde ombord for at fare til Kjøbenhavn[3].
Af den paatænkte Herredag i Kjøbenhavn blev der dog intet. Sagerne i Danmark havde taget en uventet høist betænkelig Vending. Medens det danske Raad ikke kunde komme til Enighed om hvem af den afdøde Kong Fredriks Sønner det skulde vælge til Danmarks Konge, reiste et tredie Parti Hovedet og erklærede sig for den fangne Kong Kristian II. Det var vel udenfor Danmarks egne Grændser, at dette Parti først viste sig. Det var nemlig Lybekkernes egennyttige Handelspolitik, som egentlig skabte det, og den dygtige Greve Kristoffer
- ↑ Denne Fuldmagt til tvende Medlemmer af det danske Raad blev siden, som vi skulle see, af Vincentius Lunge lagt Erkebiskoppen højeligen til Last.
- ↑ De tre norske Raadsmedlemmers aabne Brev, deres Instruktion for sine Medbrødre, som møde raa Herredagen, og deres Brev til det danske Rigsraad, – alle tre Breve af 23de Juni, Bergen. Palud.-Müller, Aktstykker til Greve-Feiden II. 23–29.
- ↑ Palud.-Müller, Gr. F. II. 51–53.
