Danmark underkastede sig Grev Kristoffer. Saasnart Kjøbenhavns Slot var kommet i hans Hænder, ilede den sjællandske Adel med at forlige sig med ham og hylde ham i Kristian II’s Navn. Paa Sjælland kom ogsaa til ham Kristian II’s gamle tro Tilhænger, den upsalske Erkebiskop Gustav Trolle, hvilken i 1532 havde maattet følge ham til Danmark og der senere været i et Slags Fangenskab, men nu slog sig til Kristoffer. Da Greven derpaa for over til Skaane, gik det ikke bedre med Adelen her. Kong Gustav af Sverige, der tidligere paa Aaret havde sluttet et Forsvarsforbund med det danske Raad, lavede sig vel til at komme den skaanske Adel tilhjælp og søgte at opmuntre den til Udholdenhed. Men den indlod sig allerede i Juli Maaned i Underhandlinger med Greven, mens denne endnu var paa Sjælland; og da han kom med en Stridsmagt til Lund, blev han der, den 10de August ogsaa hyldet af Skaaningerne, og den skaanske Adel hastede som den sjællandske med at gjøre sit Forlig saa fordelagtigt som muligt. Vincentius Lunge gik ham dog ikke ved denne Leilighed til Haande. Han synes tidligere at være faret over til Jylland til sine Frænder der. Inden Midten af August 1534 havde hele Danmark østen for Storebelt, baade Adel og Almue, erklæret sig for Grev Kristoffer og Kristian II.
Men allerede før dette kom istand i det østlige Danmark, havde Rigsraadet og Adelen i Vest-Danmark fattet en anden Beslutning. Paa et Møde i Rye, i Aarhus Biskopsdømme, den 4de Juli 1534, erklærede de forsamlede verdslige Medlemmer af det jydske Raad og en Deel af den jydske Adel sig for Hertug Kristians Valg til Danmarks Konge. De fire tilstedeværende jydske Biskopper stampede vel imod og vilde nødig give sin Stemme til en kjættersk Konge; men de maatte omsider følge Strømmen. Den 9de Juli erklærede i Hjallese, tæt ved Odense, ogsaa den fyenske Adel sig for Hertug Kristian. Denne modtog nu den 17de Juli i Preetz, i Holstein, af det jydske Raads Fuldmægtige Tilbudet om Danmarks Kongedømme og sluttede en Overenskomst med dem. Valget var vel ikkun foreløbigt og ufuldstændigt; men Kristian blev ligefuldt den 18de August 1534 hyldet ved Horsens og antog Kongenavn[1].
Danmark havde saaledes nu, paa Grund af det splittede Kongevalg, deelt sig i to skarpt hinanden modsatte Partier, af hvilke det ene neppe kunde siges, med Hensyn til Valgets Lovlighed, at have det ringeste forud for det andet. De stode mod hinanden med Vaaben i Haand, og det ene som det andet ønskede at drage Norge paa sin Side. Det kan heller ikke negtes, at Norges Erklæring i denne Stund
- ↑ Palud.-Müller, Gr. Feide I. 194–252.
