Side:Keyser - Den norske Kirkes Historie under Katholicismen 2.djvu/762

748

Fjerde Tidsrum.

for et af de tvende Partier vilde efter al Rimelighed have kastet det afgjørende Lod i Vegtskaalen.

Den, som her kunde give Erklæringen, var for Øieblikket Erkebiskop Olaf. Til ham henvendte man sig ogsaa fra begge Sider. Vincentius Lunge bragte Brev fra det jydske Raad, der undskyldte sit ensidige Valg med den overhængende Nød, og opfordrede det norske Raad til at forene sig med det om Hertug Kristian. Men ogsaa det sjællandske og skaanske Raad tilskrev Dagen efter Hyldingen i Lund, den 11te August, det norske med Opfordring til at hylde Greven paa den fangne Kristian IIs Vegne og ikke skille sig fra Danmark; man lovede, at Norges Friheder til Gjengjæld skulde blive sikkrede. Og denne Opfordring gjentoges fra Kjøbenhavn i Oktober, ligesom og i flere Skrivelser fra Grev Kristoffer baade til Raadet og Erkebiskoppen. Men Erkebiskoppen lod Brevene fra begge Sider ubesvarede. Han meddelte dem vel til de øvrige Raadsmedlemmer fra Stenvikholm den 19de November 1534, men han erklærede med det samme at han ansaa det for rettest at sidde stille og ikke blande sig i den danske Strid, for Raadet ud paa Vaaren kunde samles til et enigt Kongevalg^[1].

Om Erkebiskop Olaf, for Rigets Vedkommende, handlede rigtigt i denne Dvælen, faar staa ved sit Verd. For sin egen Person som og af Hensyn til den norske Kirke havde han vist nok gyldige Grunde til ikke at forhaste sig med sin Beslutning. Hertug Kristian var erklæret Lutheran og siden 1529 neppe Erkebiskoppen i Hjertet god. Grev Kristoffer havde ved sit Indfald i Danmark stillet den lutherske Kirke under sit Vern. Ingen af de tvende Partiførere kunde saaledes behage Erkebiskoppen i Egenskab af Katholicismens og den norske Kirkes Forsvarer og Formand. Udsættelse maatte ganske naturligt for ham stille sig som det ene tilraadelige; en Afventning af Sagernes Gang i Danmark kunde enten gjøre Valget mellem de tvende allerede Foreslaaede noget sikkrere, eller ogsaa maaskee aabne Udsigter til Valg paa en Tredie, hvis Personlighed og Forhold kunde stille en større Borgen og give et større Haab for den trykkede romerske Kirke i Norge.

114.

Norge fremdeles uden Konge. Begivenheder i 1535. Hr. Nils Lykkes Brøde. Uvenskabet mellem Erkebiskop Olaf og Hr. Vincentius Lunge opblusser paa ny. Et paatænkt Rigsmøde i Throndhjem gaar overstyr.

Imidlertid fortsattes i Danmark Kampen mellem de tvende Meibeilere, – en Kamp, hvis Gang naturligvis fra Norge af fulgtes med spendt Opmærksomhed.

1. Palud-Müller, Gr. Feide II. 55.