Strax efter at Hertug Kristian foreløbig var bleven valgt af den
jydske Adel i Juli, havde han sendt en Underhandler til Kong Gustav
i Sverige, og et Forbund mellem dem var blevet sluttet henimod Midten
af August, hvilket lovede dem betydelige Fordele imod deres fælles
Fiende. Alligevel blev Lykken for det første temmelig afgjørende paa
Grev Kristoffers Side. Baade paa Fyen og Langeland erklærede de
lavere Stænder sig for ham og hyldede ham paa Kristian II’s Vegne.
Han satte Gustav Trolle, hvem han havde indtrængt paa Odense Biskopsstol
til sin Statholder paa Fyen, og i Slutningen af November
kom han selv derover for at være Bevægelserne i Jylland nærmere.
Her havde nemlig i Midten af September Almuen reist sig for Kristian
II under dennes gamle Tilhænger, Skipper Klement, og havde
indtaget Aalborg. Den jydske Adel samlede sig mod dem og rykkede
mod Staden, men blev i sit Angreb fuldkommen slagen den 16de October.
Hermed havde dog ogsaa Grevens og Kristian II’s Parti naaet
Høidepunktet for sin Lykke. Den begyndte snart efter at dale.
I Spidsen for Hertug Kristians Magt rykkede den dygtige Johan Rantzau nordover mod Aalborg, indtog igjen Staden, slog Bondehæren aldeles den 18de December og fangede Skipper Klement. Der blev nu faret paa det grummeste afsted med de saakaldte oprørske Bønder, og Adelen tog fuldkommen sin Mon igjen for hvad den havde lidt en Maaned tidligere. Grevens Sag i Jylland var ganske fortabt.
En anden ikke mindre Fordeel opnaaede Hertug Kristian derved, at han, efter et heldigt Angreb paa Lybek fra Landsiden, bevægede denne Stad til at slutte en Fred med ham i Egenskab af Hertug af Holstein den 18de November. Herved fik han fra Landsiden Ryggen fri, naar han vilde bevæge sig mod Østen. En Sammenkomst, som han havde med Grev Kristoffer selv i Kolding ved Midten af December, ledede derimod ikke til noget. At Lybekkerne ved denne Tid paa en Maade satte Hertug Albrekt af Meklenborg, der var gift med Kristian II’s Søsterdatter, ved Grev Kristoffers Side, var ikke til Gavn for Kristian II’s Sag.
Ogsaa fra Østen af havde Kong Gustav med Held begyndt at handle imod Greven ved Slutningen af September. Efter at være skreden ind over den danske Grændse, erklærede han sig for Hertug Kristians Sag og indtog i hans Navn i Slutningen af October Halmstad.
Dette begyndte at gjøre den østdandske Adel noget vaklende i dens Hengivenhed for Grevens Sag. Men endnu havde denne ved sin Krigsmagt saaledes Overhaanden, at Adelen ikke torde lade sit vaklende Sindelag i Dagen. Paa et Raadsmøde i Kjøbenhavn i October, til hvilket ogsaa Fuldmægtige fra Kjøbstæderne vare kaldede,
