hus og Erik Ugerup i Tunsberg rustede sine Skibe for at gaa til Danmark med første aabent Vand.
Endnu var intet Brev kommet fra Hertug Kristian selv; men det lod ikke længe vente paa sig. Den 15de og 16de Februar lod han fra Haderslev Skrivelser udgaa til det norske Rigsraad baade nordenfjælds og søndenfjælds samt til Folket begge Steder. Han forklarer først Tingenes Gang i Danmark og sine Rustninger der for at angribe Fyen og Sjælland. Dernæst opfordrer han dem „til at besinde deres eget og disse Rigers Gavn“ og „blive fast ved ham som ved deres rette Herre og ved Danmarks Riges Raad“. Han beder dem ikke modtage noget Bud eller Brev fra Grev Kristoffer og Lybekkerne. Han lover, naar han kommer til Norge, da at ville holde dem ved Norges Lov, Friheder og gode gamle christelige Sedvaner. Han beder endelig om Krigsskibe til Forsterkning af sin Flaade[1]. Hertug Kristian anbefaler sig altsaa her, mærkeligt nok, ikke til at vælges, men omtaler paa en Maade sit Herredømme i Norge som en Ret. Han maa følgelig antages her i sin Fordring at have gaaet ud fra den Paastand, at han var ret Arving til Norge, en Titel, som hans Fader vel i sin Haandfæstning havde fraskrevet sig, men som Kristian selv aldrig havde nedlagt, tvertimod i 1529, under sit Ophold i Norge, brugt lige for det norske Raads egne Øine, ligesom han i disse Breve bruger den.
Erkebiskop Olaf havde imidlertid allerede inden Midten af Marts Maaned bestemt sig til at sammenkalde en almindelig Herredag eller et Rigsmøde, hvad enten han nu heri er bleven ledet ganske af egen Drist, eller han har fundet sig opfordret dertil ved Brevene fra Danmark, de danske Sendemænd og det søndenfjældske Raad. Herredagen blev kaldet til Throndhjem til Trinitatis Søndag (23de Mai) 1535, og ikke alene Raadet men ogsaa Almuens Fuldmægtige bleve indbudne at møde. Samtidig hermed besvarede Erkebiskoppen de danske Breve, baade det fra det skaanske Raad og det fra Ove Lunge, undvigende, idet han henviste til Herredagen og undskyldte de Nordenfjældske for at sende Skibe[2]. Den 18de April modtog han Hertug Kristians Breve til de Nordenfjældske; og allerede den 23de s. M. besvarede han disse fra Stenvikholm i Forening med Nils Lykke, som han altsaa da erkjendte for Medlem af Rigets Raad og for Tilfældet lod optræde i denne Egenskab ved sin Side. Svaret er høfligt, men undvigende og forsigtigt. Kristian tituleres heel igjennem kongelig Majestæt og udvalgt Konge til Danmark; han erkjendes altsaa som saadan. Men Brevskriverne henskyde sig til den forestaaende Herredag i Throndhjem; paa den skal Kristians og det danske Raads Skrivelser komme under
