sit enstemmige frie Valg til en veldig Herre og regjerende Konge over Norges Rige, og tilsige ham Troskab; – dog paa det Vilkaar, at han holder dem og Rigets Indbyggere ved Landslov, Friheder og gamle Sedvaner efter den Reces, som hans Fader gav, indtil Landene komme i Ro, og han modtager sin Kroning i Norge, da han med Rigets Raad skal forbedre dem. Til denne hans Kroning forbeholdtes ogsaa deres Huldskabs-, Mandskabs- og Troskabs Ed samt den menige Mands Hylding[1]. Her er ikke meer nogen Betingelse gjort med Hensyn til frit Valg paa Herredagen i Throndhjem, hvilken sket ikke engang nævnes; det søndenfjældske Raads Valg er bestemt og ubetinget udtalt.
Denne Akt var det dog ikke Meningen strax at offentliggjøre eller høitidelig oversende Hertug Kristian; den blev alligevel gjennem Klaus Bilde underhaanden tilstillet det danske Rigsraad[2] og kom saaledes udentvivl snart til Kristians Kundskab. Men den egentlige Bestemmelse var, at den først skulde sendes til Throndhjem, for at Erkebiskoppen og de nordenfjældske Raadsmedlemmer kunde tiltræde den. Thi nu havde Vincentius Lunge og med ham da ogsaa de søndenfjældske Raadsmedlemmer bestemt sig til slet ikke at møde til nogen Herredag i Throndhjem; og dette lode de Erkebiskoppen vide i en Skrivelse af 13de Mai, med hvilken de ogsaa oversendte sit Valgbrev. De yttrede til Erkebiskoppen, at de havde været bestemte paa at møde til St. Hans; men nu havde de faaet høre om den kjætterske Gjerning, Nils Lykke havde bedrevet (den maa sikkerligen have været dem Alle bekjendt for lang Tid siden), og at han desuagtet var Erkebiskoppens ypperste Raad. De vilde ikke udsætte sig for hvad en saadan „Banskrop, udædisk Mand og Kjætter“ kunde foretage sig mod dem, naar de med et ringe Følge kom der nord, og de vilde ikke sidde paa Bent med ham. Erkebiskoppen og de nordenfjældske Raadsmedlemmer maatte altsaa undskylde deres Udeblivelse. Dog for at ikke derved noget Afbrek skulde gjøres i Rigets vigtige Anliggender, saa sende de sit aabne, beseglede Brev, i hvilket det tydelig vil findes, hvilken Herre de enstemmigen og frivilligen have kaaret til Norges Konge paa de Vilkaar, som Brevet nærmere forklarer. De haabe, at deres Medbrødre nordenfjælds i dette Valg ere enige med dem; og hvis saa er, da bede og raade de, at de nordenfjældske Herrer ville opsætte et aabent Valgbrev paa Pergament under sine Segl og derpaa sende det til det søndenfjældske Raad for ligeledes af dette at besegles, og faa endelig ved et af Raadets Medlemmer personligen at overbringes Hertug Kristian med andre Rigets vigtige Erinder. De gjøre ogsaa For-
