at hans Gjerning var Banssag og Dødssag. De to Prælater holdt sig til Kirkeretten, og maa følgelig have dømt Sagen at være en Fredløshedssag[1]. Gaute Galle derimod vegrede sig bestemt for at fælde nogen Dom, men henskjød Sagen til en almindelig Herredag[2]; og de tilstedeværende Lagmænd fandt sig ikke berettigede til at dømme hvor det gjaldt en Ridders Liv, ligesom de heller ikke sandt Loven klar nok i dette Stykke. Vincentius Lunge udvirkede dog omsider, at de Forsamlede tiltraadte Prælaternes Dom, der nu blev fort i Pennen og leveret Kristoffer Throndssøn, for at Erkebiskoppen ogsaa kunde besegle den. Hans Reff raadede dog underhaanden Erkebiskoppen til at fare varsomt og ikke forhaste sig med Dommens Udførelse, da man hverken kjendte den vordende Konges eller det danske Rigsraads Mening om Sagen.
En anden Sag, hvorom Erkebiskoppen ved samme Leilighed eskede det søndenfjældske Raads Mening, var Besættelsen af Bergens ledige Biskopsstol. Den lidet agtede og ganske vist ogsaa lidet agtverdige Biskop Olaf Thorkelssøn døde paa Vors den 23de Mai 1535. Tre Geistlige stræbte efter at følge ham i Biskopsdømmet, nemlig: Geble Pederssøn, Bergens Kapitels Erkedegn, Magister Ivar Kjeldssøn (Jul?), der synes at have været Prælat ved Apostelkirken i Bergen[3], og den oftere nævnte Morten Krabbe, Provst ved Mariekirken i Oslo og Norges Kansler[4]. Af disse havde den første og den sidste mest Udsigt til at erholde Biskopsdømmet. Geble var en indfødt Nordmand af god Æt fra Helgeland, havde gaaet i Skole først i Throndhjem, siden i Bergen, havde saa studeret i Alkmar i Holland og i Løven i Brabant, hvor han var bleven Magister og hvor han havde gjort Bekjendtskab med Vincentius Lunge. Efter sin Hjemkomst forestod han Skolen i Bergen og blev Kannik ved Kathedralkirkens Kapitel sammesteds 1518. Han var i Rom for at søge Biskop Olafs Konfirmation[5] og blev derpaa Kapitelets Archidiaconus, hvilket han endnu paa denne Tid var[6]. Mgr. Morten Krabbe var af dansk Adelsslegt, havde fornemme Forbindelser i Danmark og havde, som det heder, tjent Kongen (Kong Fredrik) baade som Gesant og i hans Kancelli. Erkebiskoppen var stemt for Magister Geble, hvis Hengivenhed for Reformationen rimeligvis dengang baade var Almenheden og hans
- ↑ Jons Chrr. c. 49, Norg. g. L. II. 375.
- ↑ Heri havde han tydelig Fredrik IIs Haandfæstning for sig; der heder det nemlig: Tiltale til noget Medlem af Rigets Raad, som gjelder Ære, Liv og Gods, skal skee for det hele Rigsraad. S. o. f. II. 672.
- ↑ Langes Klh. 2den Udg. 262, jfrt. m. N. Dipl. II. 826.
- ↑ Disse tre omtales som Kandidater til Embedet i to Breve af Morten Krabbe til Biskop Hans af Oslo og til Vincentius Lunge af 29de December 1535 i det norske Rigsarchivs münchenske Samling.
- ↑ S. o. f. II. 653.
- ↑ N. Saml. I. 7–8.
